Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
form, indtil det endelig bliver de hvide Klæder» Aabenb.
7, 14."
Om Sjælene i Mellemtilstanden fra Døden til
Opstandelsen mener Jung-Stilling, at de svæve hver over
sit Legeme og blive ligesom magnetisk tiltrukne af dette.
Men hvis Legemets Dele splittes eller Asken strøs for
alle Vinde, saa følger Sjælen den egentlige
Opstandelses-spire, der findes enten i Hjerne eller Hjærte, men snarest
i dette sidste. Han hævder, at dette ikke strider imod
^Skriftens Udsagn f. Ex. Jesu Ord til Røveren: „Idag skal
du være med mig i Paradis"; thi i Tilstanden efter Døden
er der ikke Tale om Rum, om nær ellér fjærn, men
Sjælene leve dér uden at forandre Sted i den legemlige
Verden. Han antager, at der hinsides, foruden et
foreløbigt, uafgjørende Skyggerige, er tre store Riger for de
fromme Sjæle, i forskjellig Grad, og ligeledes tre for de
ulykkelige, Jammerens, Mørkets og Ildens Rige. Det
første af de gode Riger er Undervisningens, hvor Børn
og saadanne voxne, der have havt en Retning imod
Gud og ellers levet retskaffent og godt, komme hen
og blive videre opdragne til Guds Rige. Det andet
gode Rige er for de egentlig troende, og her er et
yndigt Liv i yndige Egne, men i det tredie Rige
komme de ægte Sandhedsvidner og Korsdragere, hvor
de leve som Engle og færdes paa de dejligste Steder
med Glimt af Guds Herlighed. I Udmalingen af de
forskjellige Lysets og Mørkets Egne viser Jung-Stilling sin
glimrende. Fantasi. Han skildrer saaledes Jammerens
Rige som en vild og øde Bjærgegn; en evig Dunkelhed
ruger over den, men fra den vestlige Horisont luer en
Ildglød højt op paa den kolde Himmel. Alt er stivnet
og dødt,, de afdødes Aander i forvrængede Skikkelser bo
i mørke Klippehuler og beskjæftige sig med det, der var
deres Lidenskab paa Jorden, men uden at finde nogen
Tilfredsstillelse. Af og til vise Helvedes Fyrster sig i
Kæmpeskikkelse og udskille de Aander, der ere modnede
til videre Dom, jagende dem despotisk foran sig hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
