- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
192

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-192

De urolige Tider mærkedes imidlertid mere og mere,
ogsaa i Hessen, som dog ikke deltog i Krigen. Da
Franskmændene 1796 faldt ind i Tydskland, flygtede
Masser af Mennesker til Kurhessen. Rundt Om paa
Landevejene saa’s lange Tog af Vogne, lige fra de fineste
til de tarveligste Karrer, belæssede med Flyttegods, og
Skarer af Folk, til Fods eller ridende, de fleste med
Elendigheden præget i Ansigtet. Da øvrigheden i
Mar-burg engang holdt Tælling over alle de Fremmede, som
opholdt sig dér og i de omliggende Byer, fandtes der
ikke mindre end 45,000. Al den Elendighed gjorde et
dybt Indtryk paa Jung-Stilling. Hans egen Husstand
voxede i disse Aar ogsaa meget. Hans gamle, nu
8oaarige Fader Vilhelm havde i lange Tider havt det
meget kummerligt, men skjult det for Sønnen, fordi han
engang til denne havde ytret, at han hellere vilde spise
tørt Brød end understøttes af sine Børn. Da Jung-Stilling
erfarede hans Kaar, sendte han ham i længere Tid en
regelmæssig Understøttelse. Men da Vilhelms Kone
døde, og de andre Børn intet kunde gjøre for ham, lod
Jung-Stilling ham hente til sig i Marburg. Han var nu
meget svag, hans Fødder vare fulde af Bylder og Saar,
som udbredte en afskyelig Lugt; men han blev plejet med
stor Kjærlighed af Elise og hendes Søstre. Han var
aandssløv, kjendte næsten ingen, huskede intet uden sin
Kristendom; Skriftsteder, der havde været ham kjære,
faldt ham midt i Sløvheden trøstende ind, især saadanne,
der handlede om Syndernes Forladelse; dem gjentog han
idelig under mange Taarer og med sammenknugede
Hænder. Det blev en lang Plejetid, thi han levede 6 Aar
i Jung-Stillings Hus, lige til 1802, gik tilsidst aldeles i
Barndom og døde efter store Lidelser. En ældre Enke
var i de senere Aar antaget til at pleje ham. — En Tid
lang opholdt den ældste Datter Hanne, gift med Præsten
Schwarz, sig ogsaa i Hjemmet som Flygtning. Endvidere
hørte Elises to Søstre, hvoraf den ene senere blev gift
med Jung-Stillings Søn Jakob, stadig til Husstanden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free