Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-205
Midt under al sin travle Gjerning og den i disse
Aar stadig voxende Berømmelse følte Jung-Stilling sig
som oftest ulykkeligere end nogensinde. For en stor
Del var Aarsagen hertil legemlig; hans Nervesystem var
svækket, formodentlig ved Overanstrengelse. Om sin
Gjerning fortæller han i „Den graa Mand": „Jeg
underviser i 8 forskjellige Videnskaber, nemlig om Sommeren:
Stats-, Forst-, Land- og Fabrikvæsen, om Vinteren:
Handelsvidenskab, Politi-, Finans- og Kameralvæsen."
4 Timer holdt han stadig Forelæsninger hver Dag, hvortil
kom Forberedelsen, som de krævede; hvert Aar opererede
han i Gjennemsnit 50 Blinde og flere Hundrede andre
øjensvage. To Dage om Ugen anvendtes for en stor
Del til hans stedse tiltagende Brevvexling. Endelig kom
hertil hans Forfattervirksomhed, som han kun kunde øve
i afbrudte Timer. Hans Flid var Saaledes ganske
overordentlig. Alt dette maatte tage paa Nerverne, og hans
i disse Aar stadige Ophold paa Landet et Stykke fra
Marburg kunde ikke forslaa til at oprejse hans Kræfter.
Den hyppige Mavekrampe nedstemte end mere hans
Sind. Han følte sig saa forunderlig tom for al Glæde.
Intet kunde opmuntre ham, selve Livet i Gud var ham
som en vemodig Følelse, og alt hvad der foregik om
ham, var ham ligegyldigt. Hans Hustru Elise var den
eneste, han kunde betro sig til, og vel kunde hun ikke
hjælpe ham, men hendes Deltagelse var dog den bedste
Lysstraale i Mørket; i den tungeste Tid, Aaret 1798,
bleve de to saa fast knyttede til hinanden, at han fra da
af altid nødig savnede hendes Selskab. Vel lysnede det
siden mere for Jung-Stilling, men altid var han dog tung
i Sindet, og stundom kom det til mismodige Udbrud.
Allerede i „Hjemve" synger han:
Wie ist mir die Reise so schwer und so bitter,
wie wenig Freude hab ich gehabt!
Mehr Sonnenstiche, mehr schwere Gewitter
als mich des Lebens Wonne gelabt.
’) Der graue Mann, Sehr. 7, 276.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
