Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-238
Dage, da han blev fortrolig Ven af en Fyrste, da Verdens
Store søgte ham, og da han blev elsket og beundret af
Tusinder. Han bragtes derved til at overvurdere sig
selv og se sig som Midtpunktet i en stor Plan af Gud.
Denne Tanke, at Gud havde beredt ham til noget særlig
stort, møder os tidt i hans Skrifter og støder. Men det
mildnes igjen, naar man betænker, at disse Udtalelser
skyldes hans store Aabenhjærtighed; andre fremragende
Mænd have ogsaa i Virkeligheden overvurderet sig, men
bedre forstaaet at skjule det for Verden. Den værste
Brod tages dog af det derved, at han altid af fuldeste
Hjærte giver Gud Æren; det er egentlig ham, han
beundrer. Til sin unge Ven Fouqué skriver han engang:
„De holder mig for bedre, end jeg er. — Det er sandt,
Herren har vaaget over mig fra Vuggen som sin øjesten
og med usigelig Kjærlighed og Omhu ledet mig ved sin
Haand. Men naar jeg nu ser tilbage paa mig selv og
mit hele Levnedsløb, synker jeg hen i mit Intet."1) Og
naar han fandt en forfængelig Behag i Omgang med
Verdens Store, da bør det dog tilføjes, hvad der er
bevidnet af en paalidelig Mand, at han aldrig indlod sig
paa at smigre dem, men sagde dem Sandheden rent ud.
Hans kristelige Standpunkt havde sine, tydelige
Mangler. En af disse var, at han gjennem mange Aar
forgjæves søgte at bringe Overensstemmelse mellem sin
Tro og sin Tænkning. Han var ingen skarpsindig
Tænker, og altid blev der derfor en Konflikt i hans
Indre, som tidt pinte ham, ligesom han ogsaa derved
kunde komme til at udtale Ting, som synes uforenelige
med sand Kristendom. Han træder af og til op med
Beviser for Kristendommen, saa fornuftmæssige, at man
skulde tro, han var Rationalist, skjøndt han dog var en
af denne Retnings stærkeste Modstandere. Men det er
hans varme Følelse, der driver ham til at prøve alle
Midler for at vise Samtiden, at Kristendommen er baade
*) Briefe an Fouqué, S. 171. (12. Maj 1810.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
