Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-242
levede saa umiddelbart i Gudsforholdet, har havt noget
eget over sin Person. Derom stemme ogsaa alle
Vidnesbyrd overens. Hans Svigersøn kalder ham en
Kraftmand; alt var stærkt hos ham, hans Vilje, hans Tanke,
hans Fantasi og hans Tale. Guds Rige saa’ han mest
fra Kampens Side, som jo kom af, at han selv havde
gjennemgaaet saa svære indre Kampe. Skjøndt hans
Mundheld lød paa, at Mellemvejen er den bedste Vej,
var det jo netop ikke at forstaa i Svaghed, men i Kraft;
han vilde gaa sin egen Vej, og han gik den. Og naar
hans Svigersøn bevidner om sig selv, at det fik mere
Betydning for ham at se den ægte Fromhed lyslevende
hos Jung-Stilling, end alle Beskrivelser af den havde
bibragt ham, da forstaa vi det saa godt.’)
Saadanne Menneskers Liv bør forplantes i taknemlig
Ihukommelse. Bliver det end kun Skyggerids i
Sammenligning med den svundne Virkelighed, saa har det dog
sin store Betydning. Hvor mange ere ikke blevne
styrkede i deres Tro og opmuntrede i deres Kamp ved
at læse om ham, og hvor mange trænge ikke stadig
dertil. Det er derfor i sin gode Orden, at Mindet om
de „herlige", om dem, der bleve Vejledere for mange,
fordi deres Kraft i Herren var stor, stadig fornyes.
Jung-Stillings Livstanke er udtalt smukt og
ejendommeligt af ham selv i følgende Ord: „Himlens Livfarve
er Forglemmigej — og Naturens Livre er: Han vil ikke
glemme mig." Begge Dele skulle tages med for at skabe
et lykkeligt Menneskeliv.
’) Nachwort S. 659.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
