Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
de stridende Partier med Afgjorthcd kan paaberaabe
sig Luthers Privatytriuger. Luther var ligesaalidr
Casparianer som Grnndtvigianer. Fordi at Luther
altsaa hverkeu afgjort heldede til Skriftpriucivet
eller til Kirkeprincipet, kommer det, at man kau
paavise denne Modsigelse i Reformatorens Be
tragtning, — den Modsigelse, som nemlig fremkom
mer, nåar man sammenholder med hverandre hans
sorstjellige Itringer om de Sporgsmaal, som nn
droftes mellem Grundtvigianerne og Skriftthcolo»
gerne. Naar Caspari ikle blot i denne Bog men
ogsaa ellers, hvor hans og vort Mellemvcerende
afhandles, vil opgjore Luthers Bo paa den Maade,
at alle hans Efterladenstaber udelukkende stal til
falde Skrifttheologien, saa vilde ikte mindst Luther
selv, dersom han stod midt iblandt os, finde en
saadan Kjendelse hoist uretfcerdig. Han vilde neppe
tuune stjcenke den casparianste Skrifttheologi sit
udelte Bifald. lalfald kau vi ikle tro det paa Ca?
Paris blotte Forsikring, ligesaalidt som hans Bevis
fsrelse er as den Art, at den kan overbevise o?
om det. *)
*) Ester at Ncervcrrende var strevet, har Kanb. Ludvig
Ingier i "Nordist Maanedssirift", 11te og 12te Heste
for 1873, leveret en udforlig Kritik ovl,r Casparis Vog,
— en Kritik, som jeg paa det bedste vil anbefale til
Lcrsernes Overveielse. Ligesaa har Pastor Dr. T,
S. R ord am udgivet en lille Bog om "Grundtvig og
Luthers lille Katekisme", i hvilkct Skrift han giver en
Belysning af den Maade, bvorpaa Caopari Icrscr og
-foistaar Katekismen, for at faa Striftprincipet ud ai
famme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
