Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den reformerte Religions Forhold til det franske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 ..«.» -.
Dementi, som tro, at de forskjellige Religionsbekjendelser for
evigt ere bundne til NatiZnaliteterne Det er ikke langt
fra Sydfrankrige til Jtalien, og Nationalcharakteren er ikke
saa forskjellig.
Medens Shdfrankrige har holdt den reformerte Kirkes
hellige Jld vedlige, har det nordlige en stor Fortjeneste deraf
ved at have givet den sin Organisation. Denne er udgaaet
fra det reformerte Samfund i Paris i Aaret 1555. For
den Forstandens Overlegenhed, der alene kunde udføre dette
Værk, og som allerede da fortrinsvis maatte være at søge
i Landets politiske Centrum, bøiede hine Kirker i Syden sig
uden Modsigelse.
Den mere specielle Undersøgelse af Protestantismens
Udbredelse inden det franske Rige viser, at Forholdet i
Kirkens Blomstringstid, noget efter Midten af det 16de Aar-
hundrede, var omtrent følgende: I Nordøsten talte den kun
faa Tilhængere, noget flere i Grændseprovindserne mod Bel-
gien. Normandietindbefattede mange, derimod var Bretagne
fattigt derpaa. Loires nedre Løb var ganske rigt paa Kirker
og hele Vesten nedoverz men allertættest vare de samlede
saavel i Shdvesten, hvor Montauban var Hovedpunktet, og
i Sydøsten, hvor Nismes spillede den samme Rolle. Hele
Rhonedalen opover var oversaaet med reformerte Templer.
J Midten af Frankrige var der paa en enkelt Undtagelse
nær ingen Menigheder, Byen Paris derimod samlede mange
inden sine Mure og St. Germain en Lahe i dens Nærhed
kaldtes det lille Genf.
Aarsagerne til den store Forskjel vare for en stor Del
tilfældige Omstændigheder, men ligge dog fornemmeligimere
blivende Forholde, naar man tager Sagen i sin Helhed, og
især har Forholdet mellem Norden og Syden for Øie-
Genf og Calvin, som virkede der, var ganske nær den sidste
Del, der saaledes stod i stærkere Rapport til ham, og
Gjæringen fra Baldensernes Tid var endnu ikke forbi. Her
var utallige faste, adelige Slotte, der skjænkede de Forfnlgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
