- Project Runeberg -  Protestantismen i Frankrige i fortid og nutid /
36

(1865) [MARC] Author: Jacob Neumann Mohn - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den fransk-reformerte Kirkes Forfatning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36

afhandle flere Sager paa Provinsialsynoderne, som He. Maj.
tillader, at man engang om Aaret afholder for at bevare
den saakaldte reformerte Religions Forsatning, saa har harc
fundet for godt at foreslaa Eder for Fremtiden at overlade
Provinsialsynoden al Myndighed««. Vistnok erklærede Sym-
dens Medlemmer, at de gjerne paatoge sig Møien og Om-
kostningerne ved Møderne; at dette intet hjalp, var en
Selvfolge. Forslaget,s der naturligvis i Virkeligheden var
bygget paa andre Grunde, blev Lov ved Kongens Magtsprog,
og Synoden i 1659—1660 var den sidste, der afholdte-S
med kongelig Tilladelse. Berovet sit Hoved, faldt den hele
Bygning snart, saa at ogsaa de underordnede Forsamlinger
gik ind. En Følge deraf var det ogsaa, at Strømmen fra
Katholicismens Side nu uhindret brød løs, og ved det
nantiske Edikts Tilbagekaldelse omstyrtede alt, saa at nu
ogsaa Konsistorierne, berøvede sit Mandskab, oprykkedes med
Node. Fra denne Tid og indtil 1715 var det religiøse
Svmmere, der styrede Kirkens Rester i Sevennerne uden
Love og med selvtagen Myndighed.

Fra 1715 as gjenoplivedes den gamle Forfatning efter-
haanden under Antoine Courts og senere PaulRabants
kjæmpemæssige Virksomhed. Systemer traadte i alle sine
Dele i Kraft, men uden megen Fasthed. Den sidste Pro-
vinsialsynode holdtes 1774. Allerede da var Vantroen,
efterat Protestanterne havde begyndt at faa gode Dage,
ogsaa trængt ind i deres Kreds, og saavel Kirkens Lære
som Forfatning blev snart ganske overseet og foragtet af
dens egne Medlemmer. Napoleon den 1ste sorefandt den
saaledes ligegyldig og svag, og kunde med Møie føre den
ind som et Led i sin despotiske Statsorganisme.

Efterat Protestanterne i 1787 havde opnaaet borgerlig
Lighed med de øvrige Franskmaend og i 1789 fri Religions-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 11:01:12 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/protifrank/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free