Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den fransk-reformerte Kirkes Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
er forøvrigt betinget as Alder og Examen. I første Hen-
seende maa de være 25 Aar gamle, men kunne erholde
Mdersdisyensation, naar de have fyldt sit 23de Aar. J-
sidste maa de have studeret i 3 Aar ved Frankriges refor-
merte Universitet i Montauban, eller ved det lutherske Fakultet
i Strasburg, eller endelig i Genf, og derefter opnaaet den
theologiske Vaccalaureusgrad. «Med Hensyn til deres Af-
lsonning er det bestemt, at de ikke maa fordre Betaling for
sine præstelige Forretninger, i hvilken Henseende man navnlig
støtter sig paa Guds Ord hos Matth. X. 8: »J have
annammet det for Jntet, giver det for Jutet«. Derimod er
det dem tilladt at modtage frivilligt Offer. Deres faste
Indtægt danner det Bidrag, som Statskassen tilstaar dem,
og som er forskjelligt efter Befolkningens StørrelseiMenig-
hederne, idet det varierer fra 3000 Fr. eller 525 Spd.,
hvilket alene gjælder Præsterne i Byen Paris, til 1500 Fr.,
der er bestemt for det overveiende Antal Præstekald. Kom-
munerne have ogsaa erholdt Bemyndigelse til at bidrage til
Præsternes Underholdning, og ere tvungne til at betale dem
Husleiegodtgjorelse, hvor der»ikke findes Præstegaard. For-
saavidt de Enkelte yde frivillige Gaver, smaa det mærkes,
at Redebonhed til at udstyre Religionens Tjenere og Red-
skaber rundeligt er den bedste Arv, som de franske Prote-
stanter have modtaget fra den katholske Tid, ligesom Tradi-
tionerne fra de Dage, da Menighederne havde hele Byrden
af at lønne sine "Præster vel heller ikke kunne være uddøde,
saa at der udentvivl i det Hele bliver taaleligt sørget for
Geistlighedens okonomiske Uafhængighed, hvorover der heller
ikke føres Klage. Denne sidsteBetragtning blev fra Statens
Side anført som Grund til, at det Offentlige paatog sig
en Del af deres Underholdning. »Religionens Tjeneres
Fattigdom vilde skade og nedværdige deres Embede«, erklæ-
rede-S der. Under de nu herskende Anskuelser er dette ogsaa
sandt, om end de reformerte Præster aldrig vare mere agtede
end under »KirkeniØrkenen«, da de kun erholdt Godtgjorelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
