Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Om Forholdet mellem den reformerte Kirke og den franske Stat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
2de særskilte Samfund, hvoraf det ene ikke er medfødtunder-
ordnet, men begge fuldstændig ligeberettigede. ·
Undersøger man nu, om Foreningen imellem den franske
reformerte Kirke og Staten har et videre Felt, ser man vist-
nok, at Valget af Præster maa ftadfæstes af Regjeringenz
men dette er ogsaa det vigtigste Tillæg, alle de øvrige Ind-
skrænkninger have lidet at betyde. At en saadan Stadfæ-
stelse udfordres, er bestemt af vigtige Statshenfyn, og den
er aldrig bleven nægtet. Bestemmelsen vil rimeligvis for
bestandig staa ørkesløs, saalænge Freden imellem Kirke og
Stat overholdes.
Paa den anden Side ere de Pengetilskud, Statskassen
og Kommunerne yde til Præsternes Lønning, Opførelse og
Udstyr af Kirker, Gudstjenestens Fremme og Undervisnings-
anstalternes Vedligeholdelse, rigelige og voxende.
Det er naturligt, at Kirkens Lemmer under disse Om-
stændigheder for Tiden holde fast paa Forbindelsen. For
Tiden, thi der er Forholde tilstede, som ikke varsle godt
for dens fremtidige Bevarelse. Klagerne føres her ikke over,
at Staten griber formeget ind iKirkesthrelsen, men derimod
over, at den holder denne i tvungen Uvirksomhed. Det er
før paapeget, at Kirketi under en stærk og ihærdig, og af
Tidsaandeu desværre begunstiget Stræben hos et større
Antal Præster efter at løsrive sig fra Kirkens positive Tro,
savner et Organ, der kan dømme Vranglcererne ud af Kirke-
samfundetz hvorhos selve Troesbekjendelsen i et enkelt Punkt,
nemlig Læren om Prædestinationen, trænger til Forandring,
da den forsaavidt ikke længere tillægges almindelig Gyldighed.
Til at opretholde, hvad der af Bekjendelfen maa opretholdes,
er alene de gamle Nationalshnoder skikkede; men Regjeringen
vægrer sig for at fornye dem. Deri støtter sig i denne
Henseende formodentlig endnu til den Betragtning, som i
1824 blev udtalt i et hemmeligt Aktstykke: »Kirkernes ifo-
lerede Tilstand sikrer bedre deres Rolighed, der er en Følge
af deres Svaghed"; det gamle djvidc et impcka. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
