Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Det religiøse Liv og Lærestridighederne inden Frankriges protestantiske Kirker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
lige Overbevisning suldstcendiggjore og for-bedre Skrift-ei og
modificere dens Gyldighed for Individet. Man stvivlede ’
navnlig paa alt, hvad deriSkriften syntes fornuftssttidigt,
saaledes paa selve Religionens Grundsandheder. De Or-
thodoxe betragtede Protestantismen som en positiv Hævdelse
af den almindelige kristelige Kirkes gamle Tro, Rationali-
sterne saa deri ikkun en Frigjorelse for de kirkelige—Autv-
riteters ubetingede Herrodomme i Troessager og en Forkyn-
delse as Menneskets Samvittighed som øverste Regel og
Rettesnor for Troen. »Protestantismen det er Friheden« -
var deres Valgsprog· Fra dette Omraade gik Striden over
paa det kirkelige Feldt« De ene ansaa Kirken som en egen
Personlighed, der maatte have een Tro og ikke kunde und-
drage sig for at bekjende denne, ligesaa lidt som det en-
kelte Menneske. De fordrede derfor den gamle Trosbekjken-
delse af Rochelle i Mangel af nogen anden fremdeles aner-
kjendt som Kirkens Religionsgrundlov, af Kirkens egne Tje-
nere paa udtrykkelig Maade. De andre fremhævede Rettig-
heden til den personlige Undersøgelse og.Friheden til at tro
og lære efter sin dybeste Overbevisning som den protestank
tifke Kirkes herligste Erobring: for dem var Kirken ikke et
Samfund af 1saa snæver Art, at den ikke kunde ramme sor-
skjellige Meninger, naar disse kun fremgik af Skriften og
den frie, oprigtige Granskning deraf i Forening. Tilvæ-
relsen af en bindende Trosbekjendelse var derfor efter deres
Anskuelse stridende mod selve Protestantismens Begreb. Disse
afvigende Meninger bleve under Ludvig Philip forsvarede
af to Mænd af stort Talent; paa de Orthodoxes Parti stod
den i Schweitz egentlig hjemmehorende Philipp-Albert
Stapfer, der en rum Tid virkede til det fransk-reformerte
Samfunds Løftelse ved sin sremragende Lærdom, paa Mod-
standernes Samnel Vineent, ligesom hans Forseedrei
Kirken i Ørkenen, Præst i Nismes, der dog langtfra gik
lige til Bunden af Partiets oplosende Troesanskuelser, og
visselig vilde afskh den uuherskende irreligiose Retning, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
