Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Det religiøse Liv og Lærestridighederne inden Frankriges protestantiske Kirker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
religiøse Stridigheder inden Kirken. De kom ret til Udbrud
i det bevægede Aar 1848. Efter et foreløbigt Møde iMai
forsamlede der sig i September et Antal af 70—80 protes
stantiske Præster og Lægmænd i Paris. Denne Forsamling
havde ingen lovlig Myndighed og var uden forbindende Kraft
for Nogen. Desværre vare ogsaa Medlemmerne deraf valgte
af Kirkens samtlige Lemmer, uden at man inden Valget
havde fordret en Bekjendelfe af deres Tro. Disse Ting i
Forening tjene til at forklare det forstyrrende Resultat, som
Mødet sik. «
Man forhandlede længe om Nødvendigheden af at give
den gamle Troesbekjendelfe ny Stadfæstelse eller opfætte en
anden. Endelig beflnttedes det med en overveiende Plnralitet,
at man ikke skulde gjøre nogen Ting, men forbeholde sig
senere at komme-tilbage til Sagen. Dette er det i sin Tid
saa bekjendte »slalus qv0·« iLærestridigheden, som havde-faa
betydningsfulde Følger. Adskillige af Kirkens mest anseede
Præster og Lægmænd traadte, misfornøiede med den kirkelige
Lunkenhed og Regelloshed, ud af Kirkesamfnndet og dannede
et Disfenterfamfund under Navn af »Foreningen af de
evangelifke Kirker i Frankrige«, der strax gav sig en
Troesbekjendelse og Kirkeforfatning og tillige frasagde sig
enhver Forbindelse med Staten. Af hine Mænd vare Præsterne
Edmond de Presfense og Frederic Monod, og Grev
Agdnor de Gasparin de mærkeligste. Ogsaa imellem
dem var der imidlertid mindre Nuancer, faa at de inden
hin Forening dannede engere kirkelige Afdelinger med noget
forskjellig Ordning. .
Bevægelsen, der allerede før var heftig, fik ved hin
Begivenhed ny Næring, og gik over hele Kirken. De nhe
Disfentere angrebe de tilbageblivende Præster med megen
Skarphed, og der fandtes iblandt de sidste ikkun faa, der
formaaede at forsvare sin Sag med Held. J dette kritiste
Øieblik fæstede Alles Blikke sig paa en Mand, der en Tid-·
lang forholdt sig taus lige overfor Diskussionem men fom"
. . 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
