Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Det religiøse Liv og Lærestridighederne inden Frankriges protestantiske Kirker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
bør komme til Orde. »Er der ikke en Hellighed, der-væsentlig
er ydmyg, blid og taalmodig, som nærmest karakteriserer de
fromme Lemmer af de etablerede Kirker? og er der ikke en
Hellighed, væsentlig trofast, energisk og dristig, som karakterb
serer de fromme Lemmer as de uafhængige Kirker?«
Slutningen af Bogen er ganske betegnende for ham:
»Som Præster have vi endnu ikke lært vor Magt til det
Gode at kjende! lader os gjøre et Forsøg derpaa. Lad os
uden Forbehold hellige os til det rette Kald. Lad enhver
af os »giøre en Evangelists Gjerning«. Den Helligaand
indbefatter denne Gjerning i to Ord: Ordet og Bønnen.
Lad os da være Ordets og Bønnen·s Mænd. Lad os som
Ordets Mænd være flittige, ydmyge, sanddru, ihærdige, ja
uimodstaaelige. Lad os som Bønnens Mænd være ——
Bønnens Mænd.«
Rationalismen har siden 1848 hævet sit Hoved end
høiere. Det staar ikke til at negte, at den har draget flere
af de mest begavede Præster til sig, der have havt Mod
nok til uden Frygt at udtale sine altid dristigere Anskuelser.
At skildre Stridighedernes gradvise Udvikling i de siden 1849
forløbne 15 Aar vilde være et lidet frugtbart Foretagende;
derimod vil det kunne være af Interesse at fremhæve de
Leiligheder, da Kampen er kommen til synligt Udbrud.
Sagen er fælles for den refsrmerte og lutherske Kirke;
saavel Rationalisterne som de Orthodoxe inden begge Sam-
fund slutte sig sammen i Tidsskrifter og Forsamlingerz en-
hver mindre konfessionel Ulighed forsvinder ligeoverfor det
Dyb, der adskiller begge Partier. Vi gjøre derfor her in-
gen Forskjel.
Det protestantiske Seminarium i Strasburg, en for
begge Troesbekjendelser fælles, forberedende theologisk Dan-
nelsesanstalt var allerede i 1861, da den unge Colani
kaldtes til dets Professor i fransk Literaturhistorie og Dekl-
amation, gjennemsyret af rationalistiske Lærdomme. Co-
lanis Udnævnelse vakte derfor en voldsom Storm, da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
