Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Den lutherske Kirke i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
kald, forpligtet til mindst 1 Aar at bistaa en af Kirkens
Præster i hans Embedsgjerning, uden at der gives nogen
særegen theologisk-praktisk Examen. J Sammenhæng med
denne Anordning staar det, at Kandidaterne, efterat have
opnaaet 25 Aars Alderen, kunne forlange den præstelige
Indvielse, naar de ville. Mærkeligt er det ogsaa, at Kan-
didaterne med Hensyn til sin Opførsel staa under Direkto-
riets Straffemyndighed, der kan anvende de to ringeste
Straffegrader — simpel og kvalisiceret Jretteseettelse — paa
dem og endog udstrhge dem af Lisien over Kandidaterne.
I det Hele staa de i et nærmere Forhold til Kirken end
hos os og betragtes mere afgjort som dens blivende Tjenere-
Ved Præsternes Udnævnelse, der er lagt i Hænderne
paa Direktoriet, men maa stadfæstes af Regjeringen, iagt-
tages der flere Forholdsregler, som fortjene Opmærksom-
hed. Det er saaledes Ansøgerne forbudt under Embeder-
nes Ledighed at bestige Stedets Prædikestol, og det er ind-
skjcerpet saavel Menigheden som Presbhterial- og Konsisto-
rialraadet at afholde sig fra ved Petitioner, Forhandlingeis
eller nogen offentlig Tilstelning at søge at henlede Direk-
toriets Opmærksomhed paa nogen enkelt Kandidat. JMo-
tiverne til denne Bestemmelse heder det: »Det ligger iselve
Tingenes Natur, at de, som have indladt sig paa at ud-
tale et Ønske, begjære, at deres Raad bliver befulgt; det
var maaske lettere at tilfredsstille dem, naar man ikke op-
fordrede dem til at afgive sin. Stemme; raadspørges de
først, ville de være meget mere tilbøielige til at udvise Mis-
fornøielse»« Ganske vist er det ogsaa, at en saadan Ord-
ning, betragtet som en Jndrømmelse til Menigheden, lider
af den samme Feil, som alle halve Indrømmelser, at den
ikke tilfredsstillet nogen as Parterne. —- Har saaledes Kir-
ken i negativ Henseende søgt at finde en større Garanti
for et heldigt Præstevalg, saa har den ikke forsømt positive
» Skridt i samme Øiemed, navnlig derved, at vedkommende
Kirkeinfpektpr —- hvoroni mere siden — forud sfor hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
