Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Den lutherske Kirke i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
naliteteii bliver ganske ubestemmelig for Manges Vedkom-
mende; en hel Dal sorstaar og taler begge Sprog.
J en vis Henseende maa den fransk-lutherske Kirke og-
saa iParis betragtes som gammel; thi man kan finde dens
Spor lige op i det 17de Aarhundrede. De faa Luthera-
nere, som imidlertid dengang fandtes paa Stedet, kunde dog
selvsolgelig under Religionsforsclgelserne mod Protestanterne
ikke aabenlyst høitideligholde sin Gudstjeneste; men de fandt
et venligt Asyl først i det svenske Gesandtskabskapel, hvor
Andagtsovelser begyndte at holdes allerede i1626 og hvor-
ved der i 1679 blev ansat en egen Præst, og senere lige-
saa i den danske Ambassades Kapel, der sik særskilt geist-
lig Betjening i 1747, Tjenester, som den lutherske Kirke i
Paris nu udentvivl har mere end gjengjældt imod de Nord-
boer, der besøge Staden og som i dens Templer finde sin
religiøse Trang tilsredsstillet ligesaa godt som hjemme, saa
at de for Fremtiden kunne hjælpe sig hermed. Efterat
Kirkesamsundet var bleven offentlig anerkjendt af Napoleon,
overlod han til dets Brug en sorhenværende katholsi iNær-
heden as Hotel-de-Ville beliggende Kirke med Klosterbyg-
ninger (egljse dcss billettcs), der længe var dets eneste, og
han ansatte tillige to Præster med Løn af Statskassen.
Dette varede til 1843, da Menigheden sik sin største Kirke
(k!-gijse de la redemplion) —,— flere Kirker i egentlig For-
stand eier det lutherske Kirkesamfund i Paris endnu ikke —
og desuden to af det Offentlige lønnede Præster til, hvortil
i 1845 endvidere kom en 5te Præst for den saakaldte banlieu
eller den store vide Omkreds af Paris, der nu er bleven
inddragcn derunder. Antallet af saadanne Præster ere nu
7, nemlig en for hvert af de uhyre Sogne, hvori Byen er
delt, men desuden er der 10 Hjælpepræster (pasteuks aulei-
aires, vicajkes), hvoraf den første i 1845 blev indkaldt fra
Thskland sor navnlig at virke iblandt de egentlige Tyskere
af Menigheden, hvis Antal nu begyndte at blive større og
større. Vistnok fandtes allerede forhen tysk Prædikeni
egljse des billettes, ligesom alle de ældre franske Præster i
Paris, der for en Del ere hjemmehorende i Elsas, ogsaa
tale Tysk; men da de ikke kunde tale i den rette hjemlige
Akcent, kunde de heller ikke tale med den rette Kraft iblandt
en Befolkning, som man maa anvende alle Midler for at
vinde. Flere af de siden 1845 ansatte Hjælpepræstet ere
ogsaa valgte med særskilt Hensyn til den tyske Befolkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
