Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men det rykked og dirrcd ham i dc fu rede Kinder
og om den stramme Mund.
— Jo, dc var godt pakket, de tre Rum hos
«Herregud i Kaalrabien». For saa var det endou
Sønnen Hans Teodor. Og lum var det gildeste,
Ole Augustinussen liavde igjen efter sit slidaomme
IJv. Det var en staut, arbeidsdygtig Gufc, hoi
og bredskuldret som Faderen, letlynt og snil,
kraftig i Ann. men heller vek af Sindclasr. —
O ’ o
Ogsaa Hans Teodor liavde Arbeide paa Humle-
vik Brug; og hvad der især var heldigt: hau var
en af de faa, som ogsaa om Vintren liavde
stadig Beskjæftigelse dersteds — med Sneskuf-
ning og hvad ellers kunde falde for at holde Bruget
i Orden. Uden dette beskedae Erhverv er det mer
end sandsvnligt, at Folkene i «Kaalrabien» den
Vinter havde vært henvist til ligefrem at sulte,
eller til Fattigkassen — eller nok helst begge Dele.
— Det var dog ikke bare den st.ansede
Brugsdrift, den strængc Frost og Stines Ufserd,
som gjorde det A ars Vinter i saa særlig en Grad
tung og trist for Familien i «Kaalrabien», —
der var ogsaa kommet liogct andet til. En af
de sidste Dage, Bruget var i Virksomhed Hosten
forud, blev nemlig Ole Augustinussen gjort til
en vanfør Mand — vanfør for hele Livet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
