Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oven, som stak ubeskyttet frem; — Hesten var
Pelsværk.
Og naar han sent gaa Kvæld atter skulde i
Slæden og hjemover, efterat Kortene var lagt til-
side, fik han sig endnu en varm-varm Toddy paa
Faldrebet for Kuldens Skyld. — «Huttetu for en
Vinter! — bare det snart var Vaar igjen!»
—Men det var ikke alle i Langestrand, som
havde Kravestøvler og Skrubskindspels og Skind-
lue og en varm Toddy paa Faldrebet, naar de
skulde stikke Næséh udenfor Doren. For mange
— altfor mange — var det smaat nok med det
lune Hus ogsaa, og smaat nok med Mad og smaat
nok med Klær, — og endda fik de se til at
leve. Men ogsaa de sagde: «Huttetu for en
Vinter! — bare det snart var Vaar igjen!»
Ja, hele Langestraiid vented med Længsel
paa Vaaren.
Oscar Andrésen vented — og ikke bare af
den Grund, at Frosten tog Knibetag i hans Næse,
naar han var ude paa Kjøretur. Men haus Tomter
stod fukle af færdigskaaret Last. Han havde
nemlig solgt fors vindende lidet Høsten Iforveien
— gjort det med Hensigt; for Priserne syntes
ham for smaa, og saa lod hau det allermeste af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
