Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Du Mor, — raaa Kvinnfolka gifte sei for
aa bli Kjærringcr?»
Jo, det var nok saa. .
*Har du ossaa vært gift, da, Mor?»
Nei, gubetre, — Birte havde nok ikke det.
f Ja, men hossen kan dom kalle dci for Bag-
stekjcerring, da — da?»
— — Aa ja, hun havde godt for sig, og
pen var hun, og snil var hun ogsaa i Grunden,
flygtig og vidtløftig af sig rigtignok; men —
Herregud — hun var jo bare Ungdommen endnu,
og det vilde nok rette sig med Aarene. — «Je trur
naa lei, atte hu bli te noe, hu Oline,» var gjerne
Omkvedet, naar hun talte om Datteren.
— Saa kom -lens Sundre, Kræmmeren, hjem
fra en Tur til Brofos. Han havde mange Hilsener
og tre Kringler med fra Oline til Mor hendes; hun
t jente hos en Landhandler, spiste Bykage og andre
gode Sager til hver evige Dag, og havde ikke
stort andet at bestille end gaa i Stasklær og dalle
med to Tvillingunger,
Den, som blev glad, var Birte. Og med
første Leilighed sendte hun nedover en Tine,
som foruden et Porklæde og et Par Sko ogsaa
indeholdt seks Lefseklinger, saa fine som Birte
havde kunnet bage og skjære dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
