4 (Psykologiens historie i Norge : et kapitel av den norske videnskaps historie)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ludvig Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paavirkning. Holberg kom til England som 22-aarig mand, og han opholdt
sig der i over 2 aar.

Han kom her i samfund med et folk med frie livsformer, en sikker
dannelse, et høist eiendommelig og sterkt utviklet aandsliv. Holberg nar
været imponeret av det engelske folk og har hat en sterk sympati
for det.

Han har gaaet stille med den. Det forekommer mig at Olsvig i
sine studier over Holberg (cfr. Det store vendepunkt i Holbergs liv.
Bergen 1895, s. 75) har ret, naar han slutter at praktiske hensyn har
faat ham til overfor danske læsere delvis at holde tilbake med sin
mening.

Der er dog ytringer av ham, som gir vidnesbyrd om hvor nøie han
har følt slegtskapet mellem egen og engelsk aand. I sit 3die levnetsløp
fra 1743 sier han[1]: Det behagede mig, dette folk, og jeg behagede igjen
folket; og han føier til: Ligesom de engelske[2] saaledes kommer jeg aabent
frem med hvadsomhelst som rører sig i mit indre, og drikker af alle
kilder, hvadsomhelst som bevæger mig mest ved sin karakter af
sandhed[3].

For den som studerer Holbergs aandelige og literære personlighet,
maa det staa som en av de væsentligste opgaver at opspore den
engelske indflytelse. Da H. var i England, gik i Oxford bølgerne høit
under kampen mellem tilhængerne av den klassiske literatur og dem
som ivret for en nyere fremstillingskunst[4]. Og intetsteds hadde tanken
mere friet sig fra de scholastiske baand som endnu var igjen efter
middelalderen. For vort synspunkt er at fremhæve nogen

[1] Olsvig, Det store vendepunkt, s. 92.
[2] Han gir englænderne det vidnesbyrd at være et folk som „ikke nøier sig med barken,
men pleier at trænge ind til sagens marv“. Se Ludvig Holbergs første levnedsbrev
utg. av V. Olsvig, s. 27 ff. Andre steder som viser Holbergs respekt eller sympati
for det frie engelske folk, for dets karakter, dannelse og aandsliv: Epistl. 241, 264, 7,
48, 415. Epigr. IV, 99.
[3] Jeg minder her om Cosmoligoreus’s selverkjendelse i Philosophus udi egen indbildning
Vi søge ikke at udlede sandhed, men stræbe kun blindt at følge vore læremestres
meninger. —

Filosofen Paul Rée mener at intet har større tiltrækning for et menneske end den
bevisthed (eller indbildning), at en anden liker en. Det er vel en overdrivelse. En
kjærlighetserklæring som er utidig og ikke attraat, kan ogsaa vække misnøie og
motlyst. En erklæring som den av Holberg om hvor godt han og englænderne likte
hverandre, skulde jeg anse for uforklarlig, ifald der ikke hadde raadet
grundoverensstemmelse i vaner og idealer paa begge sider. Disse har derfor sikkert været i det
væsentlige de samme; det maa vi slutte av disse Holbergs ord; for flere punkters
vedkommende har H. ogsaa uttrykkelig selv uttalt sig i den retning.
[4] Om samme strid inden den franske literatur og denne strids betydning for H. se Ernst
Sars: Foredrag ved universitetets Holbergfest. Separatavtryk av Univ.- og Skoleannaler
1884, s. 12 fg.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Jan 24 23:23:54 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/psyhist/0010.html

		Psykologiens historie i Norge : et kapitel av den norske videnskaps historie / 4 (1911) Author: Anathon Aall Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|