Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ludvig Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
ANATHON AALLA
H.-F. Kl.
rører ved det menneskelige trosliv og moralforestillingerne. Dette fører
over til det andet punkt i spørsmaalet om H.s forhold til psykologien:
Hvad er det for dele av psykologien H. særlig gir sig av med?
Det er moral- og religionspsykologien. Særlig har han foruten
Bayles kritiske verk studeret meget indgaaende de engelske
moralfilosofer og deister; mænd som Toland, Collins, Woolston the Moral
Philo-sopher nævner han særskilt. Selv erklærer han: Alt hvad i vor tid
England har udspyet mod religionen er gjennemgaaet av mig (Olsvig:
Det store vendepunkt, s. 99). Kanske likemeget som disse ræsonerende
talere og kritikere skaffet ortodoxien og dens talsmænd ham at gjøre
ved sine fordomme. Under denne dobbelte krydsild av radikal tvil fra
den ene side, tankeløs usans fra den anden utvikler Holberg sin egen
religiøse og moralske filosofi og psykologi. Paa begge omraader, i
religions- som moralpsykologien, kommer han med utsagn, som røber
men-neskekundskap 1 og et skarpt blik for de kræfter som er virksomme i
sjælslivet og som bestemmer menneskenes domme. Han fremhæver hvor
avgjørende de første indtryk er for hele det følgende følelses- og
tankeliv. Han viser i denne sammenhæng til erfaringer fra dagliglivets
psykologi og finder i den kjendsgjerning et argument for, at man skulde være
varsom i valget av de første læreemner for barnesjælen, at opdragelsen
skulde lære en den kunst at dømme selvstændig, ja at tvile, før den
fylder sindet med alskens troslærdomme og paa den maate grundfæster
barnet i fordomme2. Gjentakende fastholder H. at undervisningen bør
lægges an efter det princip. Ikke teologiske læresætninger, men det
menneskelige livs enkle grundsætninger skulde være det man begyndte
med. Man bør indprente børn moral førend man underviser dem i
religionens mysterier (Epist. 46). Eller som han uttrykker tanken i Epigr. I, 5 :
Børn maa gjøres til mennesker før de blive kristne3.
1 Smlgn. Cosmoligoreus’ klage i Philosophus udi egen indbildning: Vi lære at kjende
dyrs, trærs og planters egenskab uten at blive undervisede udi egen kundskab.
2 Smlgn. løitnant ens slutningsreplik i Erasmus Montanus. Fremdeles Epigr. I, 86: Jo
vankundigere et menneske er, jo mindre holder han en ting at være umulig, og jo
fornuftigere en mand er, jo frygtsommere og tvivlraadigere er han. Epigr. II, 9: Nu viser
daglig erfarenhed os, at de principia som man faar ved ammens melk og som ved de
første lærere indprentes, blive til characteres indelebiles, til plette som ikke kan avtoes;
smlgn. Epigr. II, 96 og Epigr. I, 5, der det heter: Ved at indprente det unge barn de
„guddommelige hemmeligheder" foraarsakes, at „enhver med yderste haardnakkethed
forsvarer den sekt, som han er opdragen udi og ingen argumenter siden vil imodtage.
Thi den fold, som i barndommen bliver lagt, er ikke let at udslette. Menneskets hjerne
maa først høvles, førend nogen skikkelse derpaa kand gjøres. Man maa først lære at
tvivle, førend man maa lære at troe. I Epigr. I, 5: Man maa undervise menneskene udi
en slags arte eritica, at de ikke skal tage skygge for legemet. Sammesteds indskjærper
Holberg, at det i det religiøse først og fremst gjælder om „Egen-kundskab".
3 Samme Epigram: Thi hvis een lærer theologi førend han lærer at blive menneske,
bliver han aldrig menneske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
