Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ludvig Holberg - 2. Niels Treschow 1751—1833
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
içi i. No. 3.
PSYKOLOGIENS HISTORIE I NORGE. 21
aandsvexten hjemme var lav og spæd, rager han høit op som en djerv
talsmand for naturlig liv og sund fordomsfri tænkning. Og det er
interessant at lægge merke til hvorledes han ogsaa for filosofien og
sjælegranskningen peker hen paa de rette metoder for at naa frem til sand
oplysning og fruktbar erkjendelse.
2. Niels Treschow 1751—1833.
Endnu før Holberg døde i 1754, var den mand født som skulde bli
den første professor i filosofi ved vort eget universitet og saaledes aapne
rækken av faglærere ogsaa i psykologien i Norge. Niels Treschow
fra Drammen begyndte sin undervisningsvirksomhet i filosofi herhjemme,
omtrent en menneskealder efter at Holberg hadde sluttet sin eller hadde
ophørt med at skrive. De mellemliggende aartier er nogen av de
ind-holdsrikeste i filosofiens historie. Tankeretninger sprang frem, idéer blev
utviklet som for en væsentlig del skulde fange opmerksomheten like ned
til vore dage.
Det kunde forundre en noget at Holberg tiltrods for sine mange
berøringer med den engelske filosofi ingensinde nævner sin store
engelske samtidige Berkeley, en tænker som ikke minst har fortjeneste av
psykologien. Mere forstaaelig kan det synes at han ikke kjender Hume.
David Humes første hovedarbeide Treatise etc., som kom ut aar 1739
—40, blev noksaa upaaaktet; hans Enquiry kom først i 50-aarene ut
paa bokmarkedet, altsaa efter at Holberg hadde nedlagt sin pen.
Locke, Berkeley og særlig Hume skulde gi videnskapen om den
menneskelige sjæl, bevisthet og tænkning vældige impulser. I deres
spor fulgte mænd og retninger tildels av helt ulike art, men av ikke
ringere betydning for psykologiens og filosofiens utvikling: den
engelske associalionspsykologi og de franske sensualister er særskilt at
fremhæve. De siste gav den antimetafysiske tolkning av
bevisthets-fænomenerne en særskilt anvendelse og en fornyet vegt. Endnu mere
i forgrunden end alle de nævnte kom, ialfald i Tyskland og Norden,
Kant til at staa, forfatteren av Fornuftkritiken. Snart efterfulgtes han
av romantikerne Fichte og Schelling, og den tyske filosofi kom til at
stille den engelske i skyggen.
Alle de nævnte retninger og navne — paa romantikerne nær —
var kjendte og virksomme ved den tid da Treschow som filosofisk tænker
for første gang traadte frem for norsk publikum.
Den undervisning i filosofi som det ovenfor blev henspillet paa,
fandt sted i aaret 1796—97. En spirende trang til at faa akademisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
