Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Niels Treschow 1751—1833
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO ANATHON AALLA H.-F. Kl.
Iblandt de begreper som særlig staar i forgrunden, naar Kants
er-kjendelseslære drøftes, er rum og tid. Kant kalder dem for
anskuelses-eller sansningsformer og lar dem opløse sig i rent subjektive størrelser.
T. anerkjender at de som begreper er væsentlig omstøpninger av
sanseerfaringer, paa en viss maate skapt av vor forstand, og han gjør
op-merksom paa hvorledes de først optrær silde i individets liv. Likefuldt har
han øie for deres sammenhæng med den objektive verden. T. holder rum
og tid for hypoteser vi danner paa grundlag av noget i tilværelsen
virkelig forhaandenværende. Med det standpunkt nærmer han sig Leibniz,
idet han dog hælder noget til Newton og Clarke, som holder rum og tid
for objektive virkeligheter. Der maa være noget utstrakt (som adskiller
f. ex. jordboerne fra biplaneten maanen). Mot at opløse tid og rum i
noget uvirkelig taler bevægelsens kjendsgjerning. Her henviser T. meget
riktig til mekanikens videnskap: »Hvorfor er tiden og hastigheten, som
derav bestemmes, saa riktig, naar det handles om den kraft med
hvilken bevægede legemer virke?« Med Kant at holde tiden for noget rent
subjektivt fører til en opløsning av sjælsbegrepet. For, som Kant selv
indrømmer, er tiden noget som logisk utkræves for at faa et saadant
begrep istand som et selvstændigt sjælevæsen. Det maa da være noget
realt ved det ene like fuldt som ved det andet, ved vilkaaret saavist
som ved følgen1.
Et psykologisk argument for sin opfatning av rummet som bare en
»form« — nemlig en sansningsform — har Kant fundet i den
omstæn-dighet, at vi bare kan forestille os et eneste rum. Men, indvender T.,
samme argumentation kan brukes om begrepet »kraft«. Skal det ogsaa
være bare et subjektivt begrep, en »form«?
Kant utvikler sin kritiske erkjendelsesteori ut fra det alt ferdig
utviklete sjælsliv. Spørsmaalet om den indre sammenhæng imellem dets
enkelte funktioner, fremforalt om deres utvikling i den enkelte sjæl, vil
han holde sig fra livet, og hans ældre og yngre tilhængere (saaledes
nykantianerne i vore dage) blir ikke træt av at fremholde at Kant ikke
indiater sig paa psykologien, bare drøfter den rent erkjendelsesteoretiske
side av bevisthetens kjendsgjerninger. Hertil er at svare, at enhver
syslen med et problem har først og fremst at bringe paa det rene hvor
vedkommende spørsmaal i realiteten hører hjemme, av hvad art det er.
Utvilsomt er flere av de av Kant diskuterte spørsmaal av psykologisk
art. Ved saadanne punkter vil de svar Kant gir tilbeste, maatte
verd-sættes efter deres psykologiske sandhet eller uriktighet.
1 Smlgn. foruten T.s Forelæsninger over den Kantiske filosofi ogsaa hans: Filosofiske
forsøg s. 103 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
