Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Niels Treschow 1751—1833
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 ANATHON AALL.
H.-F. Kl.
evner skjelner T. mellem deres finhet, omfang, styrke og selvvirksomhet
(spontaneitet). T. har flere riktige ting om irritationen, om adækvate
og inadækvate fornemmelser; særlig opmerksomhet vier T. synssansen
og paaviser hvorledes indtryk just fra denne sans er de overveiende i
vor bevisthet (s. 106).
I andet hovedstykke analyserer T. forestillingerne og paapeker den
ulikhet, som ligger i at det forestillete stundom føres tilbake paa vor
jegbevisthet, stundom ikke. Meget oplysende er T.s diskussion (s. 40 ff.)
om forholdet mellem fornemmelse og forestilling. Han underkaster
objektforestillingen en analyse og fører selvstændige grunde i marken for at
bestemme et objekt som ihvertfald relativt gyldig: »noget viser sig for
flere sanser paa samme maade, noget forekommer alle udvortes og
indvortes sanser ligedan som Eet og Mange, Forandres og Være«1. T. er
selv ikke nogen tilhænger av sensualismen, men han har lært av
retningen; vor erkjendelse hviler erfaringsmæssig paa sanseoplevelsen som
et vishetskriterium. Og T. hævder erkjendelsesteoretisk at dette sker
med rette (s. 86): Sanserne kan ikke bedrage; den sætning forsvarer T.
ogsaa mot den indvending som reises idet man henviser til illusionerne.
Av enkeltheter inden avsnittet om forestillingernes psykologi kan
fremhæves: T., som ellers gjentakende læner sig til Locke, beriktiger den
engelske filosof i dennes lære om de enkle forestillinger. Ingen
forestilling er enkel i sig selv; i motsætning til Locke henpeker T. paa
samme kjendsgjerning inden fornemmelsens psykologi som nuomdagen
fremstilles under navn av den umiddelbare syntese (s. 47). »Der gives
ligesaa lidt aldeles enkelte fornemmelser som atomer og monader.
Forstandens begreber kan i henseende til stoffet følgelig ei heller være
enkelte.«
Et omraade inden sjælslivet som endnu er litet opklaret, vedrører
de indtryksoplevelser eller de forestillingsspirer som endnu ikke rager
op over bevisthetens tærskel, indtryksresiduer eller slumrende
forestillinger. I T.s tid var de meget paa tale under navn av dunkle
fornemmelser. T. er opmerksom paa en egen maate at tolke dem paa; han
kan selv ikke godkjende den; men at han nævner den, røber endnu
engang hvor hans psykologiske tænkning er islegt med den moderne
empiriske. Den utvei han omtaler (s. 49), gaar ut paa at de dunkle
fornemmelser ikke skulde være andet end »indtryk, hvoraf der kun i or-
1 Smlgn. Forel, over den Kant. fil. s. 98: „Er alle sanser enig, eller i det mindste de
fleste, lægger den indvortes ogsaa sin stemme til de udvortes sansers, saa bør vi neppe
tvile om de tings rigtighed, der ved saa mange vidners udsagn bestyrkes."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
