Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. M. J. Monrad f. 1816 — † 1897
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
igii. No. 3.
psykologiens historie i norge.
43
oplysningens fremme offentliggjorde som jdie tillægshefte til
»Folkevennen« i 1864 et arbeide paa nogen faa sider av Monrad. Det har
titelen: »Om menneskets sjæl«. Fremstillingen hensætter os direkte til
middelalderen, der man brøt sine hoder med underlige, helst moralsk
farvete problemer. M. tar sit utgangspunkt i den mosaiske fortælling
om hvorledes mennesket blev skapt, taler om de gamles
sjælevandringslære og kommer saa (s. 5) like op i udødelighetstemaet:
»Sjælevandringslæren indeholder den første anelse om sjælens udødelighet, men paa en
saare ufuldkommen maate; thi — saaledes oplyser M. ad usum
Del-phini — »det er en mislig udødelighet for et menneske at fortsætte sit
liv forvandlet til et ufornuftig dyr eller til en av markens vexter«.
. . . . M. omtaler saa kristendommen, som helt forstod at sjælen var
udødelig.
Tonen i avhandlingen er støtt advarende, tankerne mættes med
omsorgsfulde formaninger. S. 13: »Rike evner er vel en herlig gudsgave,
men medfører tillike stort ansvar, hvis man enten lader dem forkomme
av mangel paa pleie og utdannelse, eller endnu mere, hvis de misbrukes
i det ondes, i vellystens eller egennyttens tjeneste.« Stundom slaar
fremstillingen over i den rene bibelstil. (S. 15): »Men for at slegten
allikevel skal vedlikeholdes paa jorden har Gud skapt mand og kvinde,
der er bestemt til i ægteskap at avle og opdrage børn.« Istedetfor at
holde sig til den av gud fastsatte tingenes orden er tiden, i Monrads
øine, i et vigtig punkt inde paa et vildspor. Vildfarelsen heter:
kvindeemancipationen. Vor psykolog tegner her et skrækkebillede med
argumenter tilpasset for den horisont som kunde forutsættes hos læserne
blandt almuen. Dette uvæsen er, sier M., mot den hellige skrift,
fremdeles . . . »Saadanne daarlige bestræbelser — nemlig som denne stygge
kvindeemancipation — vil som sit motstykke igjen fremkalde flerkoneri,
hvilket vi tildels allerede ser tegn til i Amerika.« — Dersom det ikke
nu har grøsset i Folkevennens læsere, saa er det ihvertfald ikke
Monrads skyld Allikevel forekommer der i dette læreskrift om menneskets
1 Det er underlig at M. ikke har utstrakt sin moralreflexion til de tilstande, som kunde
tænkes at være følgen av at cølibatet blir almindeligere med den stigende
kvindeemancipation. Hvad slags etiske snurrepiperier hele denne maate at dra det moralske
synspunkt ind paa kan føre til, viser exempelvis følgende kuriosum fra Archiv for
læsning af blandet indhold eller Norsk Penning-Magazin, 2den aargang 1834. Her staar
(s. 32) under overskriften: „Nytten af ægteskab" følgende —som det later til av
redaktionen anstillete — betraktning (citatet skyldes hr. cand. Wladimir Moe):
Overhoved ere mandspersoner, som leve i cølibatet, i det hele taget ugudelige,
men fruentimmer derimod, som leve i ugift stand, fromme.
Ogsaa Monrad synes, under fremstillingen av sit emne, mere optat av mulig
ugudelighet end av mulig uvidenhet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
