Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Fortsættelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skjælvede Milton, da han førte Satan langt bort over
Grændserne af hans mørke Fængsel. Sandelig
dette var ikke tossede Forvildelser af Svaghed,
ikke sygelige Udgydelser af en forrykt Hjerne;
nej! det var en riig oversvømmende Phantasies
Udbrud, som, imedens den i „sød Afsindighed”
vandrer paa ubetraadte Veje, undertiden glemmer
sine legemlige Baand.
Jeg mærker vel, at denne Gjenstand let
kunde føre mig videre, end jeg, som man let vil
formode, selv ønsker at gaae. Saa vil jeg da
blive Sandheden og min første Sætning troe,
og gjerne tilstaae, at Manden synes at have et
naturligt Fortrin for Fruentimret i Henseende
til legemlig Styrke; og efter min Overbeviis-
ning er just dette den eneste faste Grundvold,
hvorpaa Beviset for Mandkjønnets Overlegenhed
kan bygges. Derimod bliver jeg endnu stedse
ved min forhen gjorte Paastand, at ikke allene
Dyder, men ogsaa Kundskaberne hos begge
Kjøn maae vare de samme, om end ikke just i
Henseende til Graden, dog i Henseende til Arten;
at Fruentimmerne, naar man betragter dem som
moralske og fornuftige Skabninger, alvorligen
skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
