Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Qvindekiønnets herskende Begreber om Vigtigheden af et godt Rygte undergrave Sædeligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135 —-.-—-
jeg har Feil, sam, skiondt de maaskee ikke sees
af noget menneskelige Øie, dog nedbeie mig i
Støvet for Gud, og da, naar altee stille lkinde
omkring mig, sige mig med nydelig Resi, at
vi ere dannede af er og samme Sted, og at vi
indaande en og samme Luft. Saaledes farer
Ydmyghed meget naturlig til Menneskelighed,
og denne fletter da det Kiekligheds Baand, der
Tid efter anden innner fastere km)tker.Hie1-terne.
Denne Symyaihie gaae-: saa vidt, at det
Menneske, der er tilfreds med sig selv, kan
sinde saadanne Grunde, dei- ikke erein fei- hans
cgetHiem gyldige med Hensyn til andiez han
forestiller sig dag nn saa gjerne fari sin Person idet
sordeelagkiasie Lys, de FornuftShidssindigliedey
« som hade fort dem vild og glæder sig ved dog at ud-
sinde en Undskyldning for ethvert menneskelige
Feiltrin, ikiendt han forud var overbeviist om, at
Dagens Regent lader sin Soel skinne over alle.
Dogl i det han paa denne Maade ligesom takket-
den menneskelige Fordærvelse-Haanden,og med den
eneFod staaer paa Jorden, stiger han i dristig-
Skkide med den anden op tilhimmelen,foeakgløre
sit Slægtskab med høiere Vei-lever gieldende. Dy-
der, som lige indtil dette Øieblik havde skinle l
sid
;-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
