Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Qvindekiønnets herskende Begreber om Vigtigheden af et godt Rygte undergrave Sædeligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uf i-
for den Sclvfornagielse, de maa paalaage sig, i
foe at bevare deresgodeRogtq ikke heller vilde
de forbinde sig med Mand, som forhaane alt,
hvad der kaldes got Navn og Rygte.
Begge Kian fordærve og fat-ædle hverandre
vexeiviis, dette er en uimodsigcllg sand Sat-
ning, der kan forsvakes med Hensyn til enhver
Dyd. Kydiklfkd, Sædelighed, Ulmeenaand og
alle de yppeklige Egenskabe1«, hvorpaa selskabe-
lig Dyd og Lyksalighed ere grundede , maa er-
kjendes og dyrkes af det hele menneskelige Klan,
naar deres Dyrkelse skal tilveiebringe nogenlun-
de gode Frugter. ’I steden fol- at give den Lastes
fulde eller Sediggiangerenlpaaikudtil at overtræ-
de mange hellige Pligter just ved at give dem
Navn af qvindelige, vilde detvaise langt klager-
atgvtglgre, akNacukan har aldeles ikke givet na-
gea ForsiieL Derimod kan man paastaae, at den
ntugtiae Mand paa en dobbelt Maade tilintetgidr
Naturens Hensigt, da han paa den ene Side er
Skyld i Qvindernes Ufrngtbakhed, og dekiiast
paa den anden Side ogsaa ndelagger sit eget Lege-
me, skivnde han undgaaer den Skam, som denn-
«Fokdkydelse vaadwgsk M AlldOtKism og dett-
ei dog kun først de physiske Folkev; de maralsks
tre endnu lange strakkeligem Thi Dyden kan ikk-
oake andet end et tamtRavn der, hvor Opsig-
M- ’
—Y
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
