Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g. Ju p iter m e lle m K lo g s k a b (M in erv a ) o g R e tfæ r d ig h e d (N e m e s is ). I H jø rn er n e H a v e t o g j o r d e n .
T h o r v a ld s e n s B ly a n t s t e g n in g (fra 1810) til R a a d - o g D o m h u s e t s G avlrelief. T h o r v a ld s e n s M u s e u m .
ning. U nder Forhandlingen herom skete det nu, at Raadhusspørgsm aalet pludselig sprang op i
Salen, næsten som Trolden i Æ sken. Siden den Stund har det ikke været muligt at faa Trolden
lukket inde igen. Den har formodenlig overladt sin Æ ske til det Spørgsmaal, som egenlig var paa
Tale: Raad- og Dom husets plastiske Udsmykning, thi m edens København har faaet et nyt Raadhus,
har den gamle Bygning endnu ikke faaet sine Billedhuggerarbejder, og faar dem vel heller aldrig.
Det var den M and i Forsam lingen, der i højeste Grad havde Københavns Øre, C. St. A. Bille,
som kastede sig ind i Debatten. Selve det foreliggende Spørgsm aal interesserede ham aabenbart
mindre, og naar m an ser, hvorledes han behandlede det, m aa m an have Lov at antage, at han
ikke havde sat sig rigtig ind i, hvorom det egenlig drejede sig. H an var ikke vis paa, sagde han
nemlig, at den i mange H enseender fortræffelige, men i andre H enseender m indre heldige Byg-
ning, „hvis mørke og svære Søjler næppe frem byder Vilkaar for Plastiken", egnede sig til Udsm yk-
ning. Dette er jo dunkel Tale. Derim od huskede han godt nok paa, at han var Folketingsm and for
den mest kjøbenhavnske Kres, den femte, og at han som K jøbenhavner og V erdensm and havde
særlig gode V enner ovre mellem Rigsdagens Bønder. Det er bekendt, fortsatte han, at der ikke
for Øjeblikket hos Folketinget, som er den egenlige bevilgende Magt, er nogen Stem ning for over-
hovedet at anvende den plastiske Kunst, og allerm indst for at anvende den til Udsmykning af en
Bygning, der har et væsenlig kom m unalt Præg. Den smidige Debattør og mangeaarige, lydhøre
L eder af den offenlige M ening greb saa Anledningen til pludselig at lægge Fingeren paa et Punkt,
der ikke blot føltes som øm t af Forsam lingen, m en sikkert ogsaa af Københavns Borgere: Statens
og K om m unens Forhold til Raad- og Domhuset. D er var det ejendommelige ved dette Forhold,
m ente Bille, at m an ikke rigtig vidste, hvem der egenlig ejede Bygningen. I Almindelighed var
dette naturligvis højst uheldigt, og ved en Lejlighed som denne, hvor Talen var om Bygningens
Udsmykning, blev Sagen ret uhyggelig. H an berørte dernæ st Spørgsm aalet om Pladsen, idet han
m indede om, at der var gjort Forsøg paa at skaffe Plads ved at fjærne flere Institutioner, som tid-
ligere havde haft Lokale i Bygningen; men det viste sig, „at en Del af Retsplejen tilligemed Politiet
fuldstændig kunde optage Bygningen", og det var ingen Overdrivelse, at hele den kom m unale F or-
retningsgang led under M angelen paa Plads. Det vilde derfor ikke være unaturligt, om Kom m unen
besluttede at træffe Foranstaltninger til at sam le Kom m unalbestyrelsen i en særlig Bygning.
H an sluttede med at anbefale Sagen til Overvejelse, „især paa en Tid, da Kom m unen er i den
heldige Stilling at være Ejer af udstrakte Grunde, og saaledes kan raade over en af de væsenlig-
io. S a lo m o s D o m . S k its e (fra 1835) af T h o r v a ld s e n . T h o r v a ld s e n s M u s e u m .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
