Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- *i*V . ;
(
og forskønnede. 1859 havde M arinen afstaaet Gam m elholm til Bebyggelse, og just ved denne Tid
j rejste G am m elholm skvarteret sig; om trent samtidig tog Det kjøbenhavnske Byggeselskab fat paa
’ at omskabe det uhum ske Parti tæ t opad Byens H ovedaare og ved dens anseligste T orv til Ny
\ Østergade og Hovedvagtsgade, og en paafaldende stor M ængde m onum entale Bygninger var blevet
i opførte i Perioden, Zoologisk M useum i det lærde Kvarter, Industriforeningens Bygning udenfor
i Voldene, Nationalbanken, Det kgl. Teater, M ønten; og allerede i Begyndelsen af Tredserne var
! __
! Kom m unehospitalets Bygningskompleks opstaaet, m edens Kom m unalbestyrelsen stadig sad inde-
| klemt paa Nytorv uden rigtig at vide —som Bille antydede , om den var købt eller solgt.
I
i U nder al denne Omkalfatring, hele denne Udvidelsestrang og Byggefeber kunde Bille vente,
| at hans Tale om et nyt R aadhus ikke vilde falde død til Jorden, hverken i eller udenfor Forsam -
j lingen. Selv havde han iøvrig taget virksom Del i Byens Udvikling, først gennem sit Blad, „Dag-
j bladet", dernæ st ogsaa fra sin Plads i Folketinget. Nu, da han havde solgt sit Blad (1872), var han
j blevet valgt ind i Borgerrepræsentationen, over hvis Forhandlinger hans Vid, hans Slagfærdighed
i og hans gode H oved udbredte megen Festivitas.
Spørgsm aalet var jo imidlertid kun foreløbig om Raad- og Dom husets plastiske Udsmykning,
| og til at drøfte dette blev der nedsat et Udvalg, som kom til at bestaa af Bille, Professor Julius
; Thom sen og desuden Arkitekt Meldahl, der fik en væsenlig Del af det kunstneriske A nsvar for de
samtidige københavnske Nybygninger. E n M aaned senere havde dette Udvalg sin Betænkning
færdig, og i M ødet den 21. April 1873 kom den til Forhandling. Spørgsm aalet om den plastiske U d-
smykning var skudt i Baggrunden, m edens selve Hovedsagen var en Opfordring til M agistraten
om at vælge (tre) M edlemmer, der sam m en m ed det oprindelige Udvalg skulde „undersøge det
! Ejendom s- og Brugsforhold, hvori Stat og Kommune staar til hinanden med H ensyn til det nu-
værende Raad- og Domhus, sam t eventuelt gøre Forslag til Opførelse af en ny Bygning for den
■ kom m unale Adm inistration".
Det var visselig en stor og betydningsfuld Sag, der her blev draget frem, men den paafølgende
Forhandling havde paa ingen M aade noget stort Præ g over sig, tværtim od. Selv Ordføreren, Bille,
1 tabte Hum øret, da Forhandlingen for en væsenlig Del syntes at dreje sig om Forstaaelsen af Be-
’ tænkningens Ordlyd, der dog med nogen god Vilje ikke var vanskelig at klare. Imidlertid fik baade
: M agistraten og Repræsentanterne Lejlighed til at frem hæve de ganske utaalelige Vilkaar, hvor-
, under m an m aatte arbejde i de daværende Lokaler. For Repræsentanterne gjaldt det endog Liv
og Død, thi, som M eldahl bem ærkede, Forsam lingens M edlem m er sæ tter Helbredet til i Komité-
værelset saa vel som i Forsam lingssalen. Og fra M agistratens Side oplystes det, at Forholdene ikke
, tillod Anbringelse af nye Arbejdskræfter, uagtet der kunde være den største T rang dertil.
Uheldigt var det nu ogsaa, at Udvalget ikke, inden det afgav sin Betænkning, havde skaffet sig
l?
; nogen Oplysning om Statens og K om m unens gensidige Forhold til Bygningen, thi det m aatte blive
Udgangspunktet for enhver videre Forhandling, hvad der ogsaa senere viste sig. Bille var et altfor
klart Hoved til ikke at føle, at der her var forsømt noget, og han søgte straks at bryde B raadden
af det ventede Angreb ved en m unter Parade. Der var ikke sket nogen yderligere Henvendelse,
sagde han, fordi m an havde forudset, at m an gennem en Forespørgsel med skriftligt Svar let kunde
i, komme ind paa en noget langsom Forretningsgang. Det var jo m orsom t nok, navnlig for dem, der
ji| stod udenfor M agistraten og ikke havde noget imod, at den fik et Hib, men det laa altfor næ r
i! hertil at svare, at naar m an ikke vilde lade andre skaffe de nødvendige Oplysninger, kunde m an
jl selv have gjort det. Nemesis, den strænge Retfærdigheds Gudinde, der ikke æ nser et nok saa vittigt
i! Forsvar, var da ogsaa straks over Bille. E n af Forsam lingen, O verretsprokurator Herforth, havde
i| nemlig gjort sig den Ulejlighed, inden Betænkningen blev forelagt, at undersøge Spørgsm aalet om
i| Statens og Kom m unens Forhold til Bygningen. Helt tilbunds var han ikke naaet, hvad han ogsaa
j; selv indrøm m ede; først senere fik m an fuld Klarhed: Grunden, hvorpaa Raad- og D om huset stod,
!
. Opførelsen af selve denne Bygning og af A rresthuset havde ialt kostet 497,644 Rdlr., hvoraf Stat
i; °g Kom m une hver havde betalt sin Halvdel; men det M ateriale, Herforth havde skaffet frem og
j; forelagde Forsam lingen, gav ham saa gode Kort paa H aanden, at han mod Forslagsstillernes Ønske
! kunde sætte igennem, at deres Betænkning blev ændret. Den kom til at lyde saaledes: Forsam -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
