Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. K ø b e n h a v n set fra V a lb y B a k k e. Litografi efter T e g n in g af Vilh. P e d e r se n . 1855.
T T ¥ Bille har altsaa Æ ren af at være den første, der bragte Raadhussagen frem i Borger-
1 1 1 * repræsentationen. Man paastod ellers, at Bille gærne fordærvede de Sager, han rørte ved,
og at det maatte gaa som det gik i dette Tilfælde forstaar man ogsaa meget godt. Hans livlige Sind
og hele hans offenlige Virksomhed gjorde ham mindre skikket til at fordybe sig i kedsommelige
Enkeltheder, og han havde ikke gjort tilstrækkelig Regning paa den kolde Bølge, der fulgte efter
den Strøm af Begejstring, som hans Ord først havde fremkaldt; han mente, at der ikke var „mind-
ste Grund til at nedsætte et talrigt kombineret Udvalg for at undersøge et rent historisk Forhold",
men deri havde han Uret. Foreløbig syntes det dog, som om hans mørke Anelser skulde gaa i Op-
fyldelse, idet Udvalgets Samm ensætning nok kunde tyde paa, at Raadhussagen skulde skrinlægges.
Foruden af Herforth kom det til at bestaa af Geheimeetatsraad Fenger og Grosserer C. E.Thune.
Fenger havde foreslaaet at lade Spørgsmaalet om Statens og Kommunens indbyrdes Forhold
hvile, indtil den forestaaende Retsreform var blevet gennemført; dette er, som bekendt, den Dag
idag endnu ikke sket; og Thune havde erklæret, at han som tilhørende en ældre Slægt, Tiden fra
Aarhundredets Begyndelse, da man ikke havde Midler til at tilfredsstille store Fordringer, havde
vænnet sig til at kunne lade sig nøje med lidt. Han kunde gaa ind paa Herforths Forslag, men
han havde intet imod at lade Sagen hvile. Udvalget, der tiltraadtes af Borgmestrene Schlegel og
H. N. Hansen og af Arkitekt Herholdt, havde først efter hele tre Aars Forløb sin Betænkning fær-
dig. Havde Billes nærm est været affattet med en Harefod, kunde man med nogen Grund overfor
Fællesudvalgets Betænkning indvende, at Indgangen var lovlig lang, thi efter en meget udførlig,
og meget grundig, historisk Indledning foreslog Udvalgets Flertal kort og godt, at Sagen „ganske
stilles i Bero". I Mødet den 3. December 1877 forelagdes denne Betænkning, der altsaa var Resul-
tatet af henved fem Aars Overvejelser. At Raadhusspørgsm aalet da ikke blev helt ombragt skyl-
des ikke noget Medlem af Borgerrepræsentationen, men et Medlem af Magistraten, Borgm ester
H. N. Hansen. I Udvalget havde han foreslaaet, at der skulde bevilges 2000 Kr. til at undersøge,
hvorledes Raad- og Domhuset kunde indrettes, naar enten Staten eller Kommunen flyttede ud,
og hvilken af de to Parter der stod sig bedst ved at blive. Hans Forslag blev vedtaget den 14.Januar
1878, og dermed var Raadhusspørgsm aalet holdt oven Vande.
Det blev nu den anden Part i Sagen, Staten, der kom til at give sit Ord med i Laget; det var,
da det endelig lød, saa kraftigt og afgørende, at Raadhussagen kom helt paa det Tørre derved.
Nogle M aaneder efter at Borgmester Hansens Forslag var gaaet igennem, blev der pustet nyt Liv
i en femten Aar gammel Kommission, der var nedsat af Justitsministeriet. Den havde til Opgave
at udarbejde Forslag om Tilvejebringelse af Rets- og Arrestlokaler m.v. i København; for Kort-
heds Skyld kaldes den i det følgende Retskommissionen. Nogle Aar gik hen med at indsamle
et omfattende Materiale og foretage indgaaende Undersøgelser baade af historisk og juridisk Art,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
