Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der drejede sig om Størrelsen af det Grundstykke, m an vilde udlægge til Raadhuset. Udvalget
havde foreslaaet, at Raadhuset bagtil skulde begrænses af en 30 Alen bred Gade i Forlængelse af
Løngangsstræde, men herimod rejstes der Indsigelse af Arkitekt M artin Nyrop, der da var Medlem
af Forsam lingen. H an troede, at Arkitekterne vilde føle sig fristede til at rykke Raadhusets Forside
tilbage om trent i Linie m ed V artou for at det ikke skulde mærkes, at Forsiden ikke var parallel
med Vesterbros Passage , og i saa Fald m aatte Bagsiden trækkes helt tilbage til Storm gades
Forlængelse. H an foreslog derfor, at m an skulde vente med at forlænge Løngangsstræde, indtil
m an havde set Udfaldet af Konkurrencen, m en hans Forslag, der blev bekæm pet af Borgm ester
Borup, syntes at falde M edlemmerne noget for Brystet, og det blev forkastet.
Om Form en for Konkurrencen var M eningerne derimod meget delte, og allerede i Fæ lles-
udvalget havde m an haft svæ rt ved at blive enig; sluttelig havde m an dog indstillet (Punkt 3), at
Udvalget skulde indbyde et begrænset Antal Arkitekter til at konkurrere, ikke flere end 8 og ikke
færre end 5. Mod denne tilsyneladende saa besynderlige og vilkaarlige Bestemmelse, der da ogsaa
i Virkeligheden var en Mellemvej mellem de forskellige Anskuelser, rejste M eldahl stærke Ind-
sigelser. H an kom lige fra en Udenlandsrejse, og han kastede med megen Virkning sine Erfaringer
fra de store Lande og Byer ind i den lille Forsam ling paa Nytorv. H an havde netop, som han
meddelte, gennem læst Forhandlinger om K onkurrencespørgsm aalet paa Møder, der havde væ ret
afholdt udenlands i de sidste tyve-tredive Aar, og i disse Forhandlinger havde de dygtigste M ænd
deltaget, Folk m ed europæisk Anerkendelse, Arkitekter baade fra Bohm en, Svejts og Tyskland.
Overalt havde m an udtalt sig for fri, almindelig Konkurrence. Uden en saadan kunde m an
ikke være sikker paa, at den Kunstner, der m aaske allerbedst egnede sig til Løsningen af den
stillede Opgave, ogsaa virkelig fik den, og det var Synd mod de yngre Kræfter paa Forhaand at
udelukke dem fra Deltagelse. Men denne almindelige Konkurrence burde blot være en Skitse-
konkurrence. Først naar m an havde set, hvad der kom frem, kunde m an vælge, vrage og høste
Belæring, og m an kunde saa opfordre M estrene for de Skitser, der blev prisbelønnede, til at del-
tage i den endelige Konkurrence. Taleren, der selv havde deltaget i en Række Bedømmelser, an-
befalede denne Form for Konkurrence, „og havde ogsaa skriftlige Udtalelser til Fordel for den fra
K unstnere af første Rang". Dette gjorde naturligvis Indtryk paa Forsam lingen, og i og for sig
m aatte Tanken om en fri Konkurrence falde i god Jord blandt de københavnske Borgeres Til-
lidsmænd. Ved anden Behandling, den 18. Juni, var Punkt 3 i Fællesudvalgets Indstilling æ ndret
til, at Projekter til det nye R aadhus skulde „tilvejebringes ved Konkurrence efter Fællesudvalgets
næ rm ere Bestemmelse". Med denne Affattelse af det omstridte Punkt erklærede M eldahl sig til-
freds, og det blev nu vedtaget.
Imod Indstillingens Punkt 2 lød der derimod ikke et eneste ondt Ord, uagtet m an nok kunde
synes, at dette Punkt, ud fra de givne Forudsætninger, m aatte komme noget overraskende. H er
var nemlig den Sum nævnt, som R aadhuset m aatte koste: 2 l/z Miil. Kr.; men i denne Sum var
hverken m edregnet Raadhusets Udsm ykning med M alerier og Billedhuggerarbejder eller dets
Bohave, og heller ikke, som det senere viste sig, Udgifter til Ordning af dets Omgivelser, hvad der
alt sikkert vilde lægge en halv Million til Summen. Hertil kom, at Kom m unen gav Grunden,
33,000 Kv. Al., hvis Værdi beregnedes til i - i 1
^ Mili. Kr. N aar m an husker paa, at Billes R aadhus
blot var tænkt som en stor Administrationsbygning, og at sidste Gang, m an havde talt om R aad-
huset, var 1 Mili. Kr. næ vnt som den største Udgift, kunde m an tro, at den foreslaaede Sum havde
fremkaldt et Raab af Forfærdelse i Forsam lingen. Dog dette var slet ikke Tilfældet; ikke een
Stem me løftede sig mod Sum m ens Størrelse, ja M eldahl foreslog endog at indskyde det lille Ord
„circa" foran Summen, hvorved den sikkert vilde blive betragtet som minimal. Dette vilde Borup,
Finansborgm esteren, dog ikke gaa med til, uagtet han antydede, at Sum m en nok kunde blive
overskredet. Den nævnte Sum, sagde han, var vel ikke stor i Sam m enligning med, hvad der an-
vendtes i U dlandet i lignende Øjemed, men efter vore Forhold m aatte den betegnes som betydelig.
Man m aatte imidlertid være belavet paa, at den vilde gaa med, da det først og fremm est gjaldt at
faa saa sm ukt et Raadhus, som m an kunde skaffe tilveje.
M an m ærker vel i denne Borgerrepræ sentanternes Stilling til Pengespørgsm aalet, at Køben-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
