Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
m odning om at sætte sig i Forbindelse med Nyrop og udarbejde Forslag til Ingeniørarbejderne
vedrørende det nye Raadhus, og i Foraaret 1892 havde Nyrop saa sit tredie og sidste Raadhus-
projekt færdigt. Det blev tilgængeligt fra den 8. til den 19. Maj for U nderudvalgets M edlem m er i
den fordums Adm inistrationsbygning fra Den store nordiske Udstilling, nu K unstnerens T egne-
stue. Det sam lede, og af Fællesudvalget godkendte Overslag tog sig saaledes ud: Raadhusbyg-
ningen 2,719,548 Kr., Ingeniørarbejder 330,000 Kr., M ontering af R aadhuset 241,000 Kr., Statuer
48,000 Kr., Regulering af T erræ nget 41,500 Kr., Kedelhuset 98,000 Kr., ialt 3,478,048 Kr. Med n Stem -
m er mod 4 —to M edlem m er var fraværende, og M eldahl gik sin Vej før Afstemningen —vedtog
Fællesudvalget den 24. Juni 1892 at indstille til Komm unalbestyrelsen, at Nyrop skulde bygge det
nye R aadhus for 3 Mili. Kr. —at udrede af Stadens L aan —i Overensstem melse med det nu ud-
arbejdede Projekt; et Udvalg paa 3 M edlem m er af M agistraten og 5 af Borgerrepræsentationen
skulde under Arbejdets G ang godkende Enkelthederne.
P aa to ualmindelig bevægede Aftener, den 11. og den 18. Juli, blev Raadhusets Skæbne endelig
afgjort af B orgerrepræ sentanterne. M indst Bevægelse vakte Sagens finansielle Side, skønt der ogsaa
blev rørt ved den. Men naar m an betænker, at R aadhuset 1885 endnu stod paa Papiret til højst
1 Mili. Kr., tre A ar efter til 2^2 Mili. Kr., og nu med et rundt T al til 3!/2Miil. Kr., m edens m an ingen-
lunde lagde Skjul paa, at Sagens Løsning vilde kræve endnu en halv Million, saa m aa Finansborg-
m esterens Indflydelse have væ ret stor, og M edlem m ernes Ønske om en smuk Løsning meget levende,
siden denne Side af Sagen gik saa forholdsvis glat igennem. Slaget stod for og imod Nyrops P ro-
jekt. Først havde K unstneren selv Ordet i et udførligt, trykt Indlæg. Heri gjorde han Rede for de
Rum indskrænkninger, som Projektet viste i Forhold til hans tidligere, og dernæst besvarede han
nogle Anker, som Stadsarkitekten og Fabrikejer G. A. H agem ann havde rettet mod hans Kon-
kurrencearbejde. H agem anns Indvendinger gjaldt Konstruktionen af H alvtaget over Raadhus-
hallen og M ellembygningen, og ved Forandringer i det endelige Forslag mente Nyrop at have
forbedret Konstruktionen. Fenger havde, foruden konstruktive, ogsaa „æsthetiske« Betænkelig-
heder ved Halvtaget. I sit Svar herpaa fik Nyrop ikke blot Held til at ram m e den akademiske
Æ sthetik, m en ogsaa til at antyde sin egen Kunstopfattelse. Fenger, skrev han, „kender hvert
H us i Europa, der har en Historie, og naar m an som han sidder inde med en Æ sthetik, akade-
misk opdraget og reguleret ved nøje Kendskab til alle gængse Ytringer paa Bygningskunstens
Om raade, saa er det forstaaeligt, at han i Tegninger kan misforstaa og føle sin æsthetiske Sans
ilde berørt ved nyere Ytringer, som intet rigtigt Forbillede har.« D ernæst kæm pede han som en
Løve for Festsalens Dimensioner, sin Raadhushal, sin Anbringelse af Trapperne, og Tindem urens
Højde, og sluttelig gav han nogle Oplysninger om Enkeltheder i Overslaget.
Allerforrest i Kam pen mod Nyrops Projekt stod selve Raadhussagens tre ældste Fædre, Prof.
Jul. Thom sen og K am m erherre Meldahl, der sam m en med Bille for nitten Aar siden havde rejst den
i Forsam lingen, og Borgm ester H ansen, der fjorten A ar tilbage i Tiden havde frelst den fra Skibbrud.
Borgm ester H ansen havde endog oprindelig foreslaaet, at m an sim pelthen skulde lade Nyrop,
hvis Udstillingsbygninger han beundrede, opføre det nye Raadhus; da Nyrop nu i ærlig H olm -
gang havde besejret sine Fæller, havde Borgm esteren altsaa faaet sit Ønske opfyldt. Men ved
Kedelhussagen skilte han sig ud fra den øvrige M agistrat, idet han mente, at Spørgsm aalet fore-
løbig burde holdes svævende; dog Forsam lingen delte ikke hans Anskuelse og næ rede ikke hans
Frygt for forøgede Udgifter. Enstem m ig vedtog den at skyde Kedelhuset ud fra Raadhuset. Dette,
om m an vil, knusende N ederlag ændrede naturligvis ikke egenlig Borgm esterens Opfattelse af
Nyrops Evner, men han syntes ikke K unstneren havde væ ret heldig med sit Projekt, og da det
1890 var oppe til Bedøm m else i Borgerrepræsentationen, udtalte han, at da intet af de foreliggende
A rbejder var tilfredsstillende, burde m an begynde paa ny „og give Arkitekterne større Frihed.
M an skulde ikke sige til dem. Vi vil have en Bygning efter dette Program , efter disse bestem te
Fordringer, m en m an skulde sige til dem: skaf os en Perle af et Raadhus.« Hertil svarede Kayser,
at det var let nok at ønske sig en Perle, men hvor skulde m an finde den? „Trods de hidtil gjorte
Forsøg er Perlen udeblevet.« Nogen Anvisning havde Borgm ester H ansen dog givet i Fæ llesud-
valget, hvor han foreslog at afbryde Forbindelsen med Nyrop og lade Storck bygge Raadhuset,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
