Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde Udvalgsflertallet i Ryggen, ikke kunde gøre dette, traadte Borgm esteren ud af U nderud-
valget. Det var derfor en Smule ondskabsfuldt af Borup, naar han til H ansens Indvendinger 1892
i Forsam lingen bem ærkede, at Borgm esteren havde haft Lejlighed til at komme frem med sine
Anker og Forslag i U nderudvalget, thi hertil svarede Borgm ester H ansen med Rette, at det
havde han ogsaa gjort, m en m an havde ikke taget H ensyn til dem.
M edens Nyrops Forsvarere var indbyrdes fuldt enige, og med Begejstring fylkede sig om
ham og hans Raadhus, svækkede det noget hans M odstandere, at de tre vældigste iblandt dem
nok var enige om at fælde ham, men indbyrdes var højst uenige om, hvad de vilde gøre, naar de
havde faaet Bugt med Utysket. Hvis Sejren var bleven deres, var de utvivlsomt gaaet løs paa hin-
anden. Dog holdt Prof. Thom sen og K am m erherre M eldahl tappert ud til det sidste. De forlangte
nemlig udtrykkelig tilført Protokolen, at de havde stem t imod Nyrops Projekt, og ønskede saa-
ledes at mindes i Historien som M odstandere af Nyrops Raadhus.
To A ar tidligere havde Prof. Thom sen dog affattet den Indstilling, hvorved Fællesudvalget
blev bem yndiget til at træ de i Forbindelse med Nyrop om det endelige Projekt til Raadhuset, og
han blev valgt ind i Underudvalget. H er fremlagde og forklarede han den 21. Februar 1891 en
Plan, han selv havde udarbejdet, ikke blot til selve R aadhuset —som en firfløjet Bygning udenom
en aaben G aard —
, m en ogsaa til Ordning af Omgivelserne. Da der jo ikke ret godt kunde være
Tale om at benytte den navnkundige Kemiker som egenlig Arkitekt, og da Nyrop stadig med
Flertallet i Ryggen — ikke m ente at kunne gaa ind paa hans Tanker, traadte ogsaa han ud af
Underudvalget. Men Spot fulgte paa Utak, thi da R aadhussagen var til Afgørelse, hævdede Inge-
niør Ham m erich, at det ikke var rigtig naar Thom sen ansaa Nyrop for aldeles umulig som Arki-
tekt, men ganske vist bøjede han sig ikke for enhver Indvending, og —tilføjede han med en for
alle M edlem m erne let forstaaelig H entydning - „lægger Bygherren for megen T vang paa Arki-
tekten, kom m er han ogsaa til at bære A nsvaret for M anglerne ved Arbejdet, og der kom m er et
forkvaklet Resultat. H erpaa havde m an kun altfor m ange Eksem pler; som et af frisk Dato kunde
vistnok nævnes Polyteknisk Læ reanstalt". Udvalgets Flertal havde ikke m isbrugt sin M yndig-
hed saadan, men m an havde indrøm m et Nyrop Frihed.
K am m erherre M eldahls Angreb fik en særlig virkningsfuld Baggrund derved, at det saa at
sige frem traadte som hans kom m unale Testam ente; han var nemlig i Fæ rd med at trække sig
ud af Kommunalbestyrelsen. Derfor, sagde han, havde han fundet det rigtigt at udtale sin Over-
bevisning fuldt udji Aften, da han ikke troede senere at faa Lejlighed dertil. Dog det der var gaaet
forud svækkede unægtelig Virkningen af hans Tale. F or tre A ar siden havde M eldahl foretrukket
V. Kochs Raadhusskitse for Nyrops, m edens U nderudvalgets Flertal indstillede Nyrops til første
Præm ie. Da M eldahl imidlertid var Fællesudvalgets eneste akademisk uddannede Arkitekt, slut-
tedes der et Kompromis, saa at Nyrops og Kochs Skitser blev sat paa lige Fod. Senere hen, da
m an havde lavet et Udkast til Program m et for den afgørende Konkurrence, stillede M eldahl en
Række Æ ndringsforslag. Nogle af disse Æ ndringer var af udelukkende formel Art, andre, som
Forslaget om at sætte Raadhusets Byggesum til 3 Mili. Kr., kunde dengang ikke antages af diplo-
matiske Grunde, og atter andre, som Tilføjelsen, at der vilde blive tilkaldt tre K unstnere som M ed-
dom m ere, havde det jo tidligere vist sig, at Fællesudvalget ikke var i Stand til at opfylde. Men intet
af M eldahls .Æ ndringsforslag berørte Program m ets Kærne. Det m aa derfor have væ ret noget over-
raskende for Fællesudvalgets øvrige M edlemmer, at da Program m et sluttelig kom til Afstemning,
erklærede han, at han ikke kunde tiltræde det. I og for sig var dette naturligvis en ærlig Sag, m en
naar M eldahl var imod selve Grundlaget for alt videre Arbejde, laa det næ r at antage, at han da
vilde træ de ud af Fællesudvalget; dette skete dog ikke, hvorvel han for Frem tiden ikke m ere kom
tilstede ved Udvalgets Arbejdsmøder. Men derfor døde han dog ikke i Synden. Først havde han
den Tort, at hans foretrukne Projekt, V. Kochs, slet ikke blev indstillet til nogen Belønning ved
den afgørende Konkurrence; vel føjede m an ham, idet m an sluttelig tildelte det en m indre P ræ -
mie, da m an jo i første Omgang delvis havde gjort sig til hans M edansvarlige, m en det var ogsaa
sidste Gang, der blev vist ham nogetsomhelst Hensyn. F ra nu af blev han behandlet som en D e-
sperado, hvem m an ikke skyldte, og som visselig heller ikke selv gav, Pardon. Da i 1890 U nder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
