Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61. U d sig t fra N ik o la j T a a rn m od N o r d v e st o v e r K ø b e n h a v n m ed H e llig a a n d sk ir k e n s tid lig ere Spir. E fter F o to g ra fi fra 1873.
sidst kun var Højesterets Justitiarius P. Koch tilbage som ekstraordinæ rt Medlem, var Sam arbejdet
mellem Udvalget, der hæftede for Bygherren, og Bygm esteren dog bestandig det lykkeligst mulige.
Og Kunstneren, der saa længe havde væ ret spæ ndt paa Pinebænken, kunde nu lægge tolv af sine
kraftigste M anddom saar ind paa Løsningen af en stor Opgave, den største der er stillet nogen
dansk Bygm ester siden C. F. H ansens Dage. H vad kan et dødeligt M enneske vel forlange mere?
Men det var ikke blot en stor Opgave, K unstneren havde for sig, det var ogsaa en god Op-
gave. H an skulde ikke, som C. F. H ansen, bygge i Kraft af et Kongebud; han skulde bygge, fordi
hans M edborgere ønskede og krævede det. H ans V ærk skulde saa at sige være Kronen paa det
borgerlige 19. A arhundrede. Saa stæ rkt følte han sig ofte under Arbejdet baaret af sine Lands-
m ænds Velvilie og gode Ønsker, at han undertiden —som han sagde —kunde ængstes for den
Stund, da Bladet vilde vende sig. Og endelig: M edens dansk Billedkunst allerede forlængst, med
H.V. Bissen og M arstrand, havde talt dansk, havde Bygningskunsten i D anm ark hidtil ikke ret
vovet at udtrykke sig paa M odersmaalet. Nyrops R aadhus skulde blive det første store Bygnings-
værk i Danm ark, hvorm ed dette Vovestykke blev gjort.
I Raadhusudvalgets første Møde (13. Oktober) blev Kom m unens Forhold til Arkitekten ordnet.
H an skulde for sit Arbejde i alt have 60,000 Kr., idet m an gik ud fra, at Raadhusets Opførelse
vilde tage seks A ar fra den 1. Januar 1893 at regne; da denne Beregning senere viste sig at være
urigtig, fik K unstneren aarlig 10,000 Kr., indtil R aadhuset blev færdigt. Konduktør ved R aadhuset
blev Arkitekt F mil J ørgensen, Beregner af Konstruktionerne Arkitekt T heodor H irth .
Allerede om Efteraaret 1892 blev der opsat et Plankeværk om Arbejdspladsen, og den 9. D e-
cem ber blev Bygningens fire H jørner afsatte, for at m an kunde tage fat paa Grundgravningen.
Næste Dag blev saa det første Spadestik gjort. Hele Vinteren blev der nu kørt Jord bort fra Plad-
sen, og først den 21. Juni 1893 var G rundgravningen endt. Da var der i alt bortkørt 21,421 Læs.
Dybest ned gik m an under det store Ø sttaarn; dets Fod ligger 9 Al. 6" under Gadelinien, 3 Fod
under daglig Vande. I Udvalgsm ødet den 27. April blev Funderingsarbejdet bortgivet. Betonen
til Fundam entet blev støbt af Cement fra Quistorp i M ecklenburg, skarpt Betongrus fik m an fra
Sydenden af Amager, Ralsten (Singels) navnlig fra H edehusene og Stevns. Den 29. Maj begyndte
m an at lægge Beton til Baghuset, den 22. Novem ber var hele Raadhuset-vel funderet, efterat der
Efter denne Sværdtid fulgte nu en lang Række rolige Arbejdsaar. Skønt Medlem-
• m erne af det nedsatte Raadhusudvalg idelig skiftede, saa at der af de oprindelige til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
