Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gere og Jerndøre. Ved M iddagstid den 28. Juli hændelsesvis Kronprins Frederiks Sølvbryllups-
dag nedlagdes i al Stilhed Raadhusets Grundsten. Den findes dybt nede i M ørket i T aarnets
underste Kælderrum indenfor Fundam entets Aftrapning ud til Vestervoldgade, og den er et Stykke
Sokkelsten, hvori Ordene GUD G IV E er indhuggede til begge Sider af de forenede Tegn for Tro,
H aab og Kærlighed; paa en anden Sten derunder staar Aarstallet 1894. I H ulrum m et bagved blev
der nedlagt en Glaskapsel med et Dokument, hvorpaa er skrevet N avnene paa M edlem m erne af
den davæ rende Kommunalbestyrelse og af Raadhusudvalget, Arkitektens, Konduktørens, Bereg-
nerens, Tegnernes, Ingeniørens og hans M edhjælperes Navne, sam t følgende Slutning: Murarbej-
det ved Forbygningen udføres a f M urmestrene C. V. R. Licht og F. I. Elsner m ed M ursvend
P. F. H. Krone som Formand. Murarbejdet ved Bagbygningen udføres a f M urmestrene N. O. M yn-
63. G r u n d ste n e n i K ø b e n h a v n s R a a d h u s.
ster og H. O. Rasm ussen m ed M ursvendene C. A. Hansen og H. P. C. Philipsen som Formænd.
For Tiden arbejder 60 Mursvende, 10 Lærlinge og 60 Haandlangere.
S D G-
Glaskapselen hedder det i Emil Jørgensens Dagbog blev nedlagt af M urm ester Axel Broe,
som sam m en med H. Chr. Berg har Kridtstensarbejdet paa Raadhuset; derefter blev Rum m et bag
G raniten tilm uret af de tre M urformænd paa Bygningen. De fire M urm estre henlagde derefter hver
en af Stenene i det røde Baand over Graniten, og over dette hensatte Arkitekt Nyrop den midterste
af de taarndannede Sten, Arkitekt Emil Jørgensen højre og Arkitekt Th. H irth venstre Sidesten.
Forøvrig er at berette, at inden Aaret randt ud, og Frosten stansede Arbejdet, var Stueetagen
opm uret hele Bygningen rundt, desuden var de fleste af Granitsøjlerne til første Sals V induer i
Forbygningen og en enkelt Granitsøjle til Raadhushallens Buegang ankommet. Da N ytaarsnyet
tændtes, tog Frosten fat; det blev en haard og langvarig Vinter. Først i de allersidste M artsdage
kunde m an gaa i Gang med at mure igen, og uagtet det ind i April M aaned frøs godt om Natten,
m uredes der dog med fuld Kraft. I de stille og døde V interm aaneder var dog Tøm m erarbejdet
til Bagbygningens Tage blevet udbudt, og sam tidig var en Del Granitarbejde blevet bortgivet.
Desuden blev Hovedindgangens store Granitbue opstillet.
Jyden og Billedhuggeren Anders B undgaard havde allerede fra 1893 væ ret knyttet til R aad-
huset, og med sin Model til Topstykket over den ene H jørnebænk (afleveret 13. Jan. 1894) vandt
han Bygm esterens Hjærte. H an gav sig nu i Lag med at modellere en Række H oveder til Sol-
bænkene under første Sals Vinduer, dels efter M ænd, der var knyttede til Raadhuset, dels ud af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
