Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
y 0 K Ø B E N H A V N S R A A D H U S
Køller. I Figurernes Holdning og D ragter er de forskellige Tider let antydede. De to Vægtere fra
Frederik IV ’s Tid, næ rm est ved Vaabenet, er bøse og militærisk stram m e, m edens V ægterne fra
Frederik V, med Sko i Stedet for Støvler, har et let sirligt Anstrøg, og Fløjm ændene, V ægterne fra
Sjette Frederiks Dage, skræ m m er saa vist ingen. Med deres tykke Kavajer og tunge Vandstøvler
er disse to de m orsom ste og virkningsfuldeste Figurer. Den ene, der har Kabudsen trukket ned
om Ørerne, sæ tter Tudehornet for M unden og blæser ud over Landet; den anden vender sig og
raaber ind mod Byen, idet han forstærker Raabet med den hule H aand, en fortræffelig bevæget
Skikkelse, over hvilken der er en Stem ning fra gamle Dage af natlig Stilhed og M aaneskin. Men
rigtig er det, at m an ikke nede fra Raadhuspladsen kan faa Øje paa Enkeltheder, som m an ser
lige foran M odellerne: Ordene „ædrue og tro“ paa Bælterne af Frederik IV ’s Vægtere, H ornlyg-
terne, der hæ nger i en kort Lænke, de brede Opslag, Vægterpiberne o. s. v. Dog den Skæbne at
gøre størst Virkning paa kort Afstand deler de med m ange andre, m ere berøm te dekorative Billed-
huggerarbejder. Snarere kunde m an have ivret mod Bissens middelalderlige Skjoldholdere, der
blev opstillede i Januar 1898, thi disse to Ungersvende fylder unægtelig ikke m eget paa deres ud-
satte Poster. Det fortælles, at Donatello engang besvarede en Kritik, der rettedes mod en af
hans Figurer i hans Værksted, ved at stille den paa Plads oppe paa den Bygning, til hvilken den
var bestemt, hvorefter al Kritik forstummede. Hvis Bissen vilde afvæbne Indvendingerne kunde
han gøre lige det m odsatte af Donatello, nemlig henvise Beskueren til de to M odeller i Raad-
husets M odelkammer. H er gør de spinkle og spænstige Figurer god Virkning. Men det er jo den
om vendte Verden. M an m ærker, at dansk Billedhuggerkunst er blevet afvant med at arbejde for
Bygningskunsten og underordne sig den, og at den af lutter Finhed har mistet Sansen for djærve,
kraftige og afgørende Linier.
Imidlertid var Bissens Absalonmodel blevet godkendt om Efteraaret i8g6. Den skulde ikke
støbes i Bronce, m en drives i Kobber, idet man ogsaa rent haandvæ rksm æ ssig vilde gøre ganske
særlig Stads af Byens Grundlægger. Billedhugger Viggo H ansen gav sig i Lag med at drive de
enkelte Kobberplader, m en Arbejdet voksede K unstneren over H ovedet; først tre A ar senere,
efterat han var blevet afstivet ved gentagne Tillægsbevillinger, blev Figuren færdig og sam let
inde i Raadhushallen. U nder Verdensudstillingen 1900 gik den til Paris, hvor Absalon selv for om -
kring halvottende hundrede A ar siden havde vandret som ung, videbegærlig Klerk. Da Figuren
kom hjem igen, blev den forgyldt og opstillet paa Plads over Hovedindgangen, og den 21. M arts
1901, Syvhundredaarsdagen for Absalons Død, blev Dækket fjærnet om M orgenen, saa at Skik-
kelsen pludselig traadte frem fra R aadhusm uren i hele sin Guldglans til Forbauselse for København.
Om Efteraaret 1897 besluttede Udvalget endelig at lade B undgaard udføre et P ar „Bysvende"
til Baghusets H jørner; saadanne Bysvende det havde m an da bragt i Erfaring —bar ved høj-
tidelige Lejligheder store Paradesvæ rd foran Borgm esteren. Skønt det senere viste sig, at m an
tildels havde faaet gal Besked, idet det egenlig ikke var foran Borgm esteren, men foran Byfogden,
at de omtalte Paradesvæ rd blev baarne, holdt m an dog fast ved Svendene, og da B undgaard
næste Efteraar havde udført den ene, som opstilledes paa H jørnet mod Tivoli, blev Figuren god-
kendt, og den og en K am m erat til H jørnet mod Byen skulde støbes i Bronce. Men m edens By-
svenden endnu stod Vagt, paaviste Direktør B ernhard Olsen i en Skrivelse, at hans D ragt var
middelalderlig, m edens Paradesvæ rdet snarest var fra Kristian III’s Tid. Nu vidste R aadhusud-
valget ingen anden Udvej af denne Knibe end at henvende sig til Dr. V. Mollerup og Troels Lund
for at æske deres M ening, og disse to hver paa sit O m raade indsigtsfulde Forskere m aa være
kom m et til det Resultat, at B ernhard Olsen havde Ret, thi Bysvendene blev ikke støbte. I deres
Sted foreslog Nyrop at lade B undgaard udføre en Betjent og en B randm and, Ordenens og Aar-
vaagenhedens Sindbilleder, som det udtrykkelig hedder. Men det sidste blev unægtelig værre end
det første, thi B undgaards krum knæede Bysvend, der senere bjærgede sig op paa Borgertrappen,
tog sig slet ikke ilde ud under den middelalderlige Baldakin, hvorim od de to uniform erede Herrer,
der kom paa Plads i Septem ber 1900, i disse Omgivelser, de ypperste og mest frem trædende til
Anbringelse af Billedhuggerarbejder, levende m inder om H unde i et Spil Kegler. Med god G rund
ærgrede Publikum sig over disse to Udhængsfigurer fra en Uniform skrædder, og en Tidlang var
J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
