Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
n o . V e ste r b r o s P a s s a g e m ed L u r b læ se r sø jle n v e d A x e lh u s . F otografi fra i8gg.
’ \ 7 ’ T T Aarelange Overvejelser og tim elange offenlige Forhandlinger krævede endelig Ord-
A M
. I • ningen af Raadhusets Omgivelser.
Dansk Sprogbrug gør ikke nogen meget streng Forskel paa Benævnelserne T orv og Plads.
M an taler om Højbroplads og Nikolaj-(Kirke)plads, skønt begge er Torve, og om Søtorvet, der
aldrig har væ ret Torv. G raabrødretorv er nu en Plads, men da det var Torv, hed det Ulfelds
Plads, o. s.v. Vil man være meget nøjeregnende, finder m an egenlig kun en eneste virkelig „Plads"
i København, nemlig Amalienborg. H er blev ikke blot Pladsens Form og Størrelse forud bestemt,
m en ogsaa Bredden af de Gader, der m under ud i Pladsen, og Højden af de Palæer, der omgiver
den, og endelig fik alle fire Palæ er et ganske ensartet Præg. Alt dette kunde ske for det første,
fordi m an her stod paa bar Bund, for det andet i Kraft af et enevældigt Magtsprog. Ingen af disse
Forudsæ tninger var tilstede, da m an skulde gøre Raadhuspladsen til en „Plads".
Ind mod Byen havde m an den tarvelige, sm aatskaarne Husrække, der havde dukket sig bag
Volden, og som nu, da Volden faldt, beholdt et underlig lyssky Præ g; mod Vesterbro er der det
anselige Hjørnehus, en Prøve paa Halvfjerdsernes Bygningsstil, paa den anden Side af Gaden
Industriforeningen og videre Tivolihaven med dens lettere Bygninger. Mod Nord begrænses
Pladsen af H elm ershus, m edens selve Pladsens Hovedbygning, R aadhuset, fra Syd skyder sig
skævt ind paa den; og ikke nok med det: da Jordsm onnet skraaner, kom m er R aadhuset til at
ligge lavere end dets Genbo; denne Genbo er altsaa sat højere paa Straa. Det var derfor i og for
sig intet Under, at m an grublede saa længe og talte saa meget om Raadhuspladsen, thi at faa et
kunstnerisk tilfredsstillende Hele ud af den var —som det ogsaa bem ærkedes en uløselig Opgave.
Allerede som Borgerrepræsentant, inden R aadhuset endnu var kom m et paa Papiret, havde
Nyrop - hvad tidligere er næ vnt - haft Blik for de Ulemper, Raadhuspladsen som Plads betragtet
vilde komme til at frembyde. H an havde tæ nkt sig R aadhusets Forside rykket tilbage i Linie med
Vartov. M an vilde da have undgaaet, at R aadhuset skød sig skævt ind paa Pladsen, m an vilde
være blevet fri for det Gab, der aabner sig ned mod Vartov, og Raadhuspladsen vilde have faaet
Storhed og Vidde, selv om den ikke havde faaet nogen ensartet arkitektonisk Indfatning. Men Ny-
rops Forslag, der ansaas for altfor glubsk, blev forkastet. I sine to Konkurrenceforslag glemte han dog
ikke dette Gab ind til V artov; for at fylde det, kastede han blandt andet sit Folkebibliotek ned i det.
Det er vist kun Enevælden, der er i Stand til at skabe „Pladser". Saadan skal det være, der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
