Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
m an m ærker i det hele taget K unstnerens Glæde over at kunne kaste Linealen, hans Fornøjelse
ved en Spøg, hans Stræben efter at være afvekslende og underholdende. Saaledes er der forskel-
ligt M ellemrum mellem de tre Kridtbaand, der løber i Højde med første Stokværks Vinduer. Det
mellemste er fem Skifter ovenover det nederste der atter er fire Skifter over G ranitbaandet —
,
og syv Skifter lavere end det øverste Kridtbaand. Og inde mellem de to G ranitbaand gaar der
pludselig Eventyr i M urstenene; de er nemlig ikke lagt i regelmæssig Skiftegang, men i M ønster-
m urværk, der er forskelligt paa alle tre Sider; og ikke nok med det: i bestem te M ellemrum er der
i disse M urstensm ønstre indsat Granitkvadre med fladt udhugne Billeder, danske Planter og
Blom ster (lidt tørt stiliserede) og Fletværk, hvis Forbillede findes udskaaret i T ræ under et af
Stolestaderne i Asmild Klosterkirke ved Viborg; henne ved det sydvestlige Hjørne ser m an en
Kat. Hvis det tyvende A arhundrede var lige saa legendedannende som M iddelalderen, vilde dette
løjerlige Dyr, der skyder Ryg og hvæ ser mellem Sol og M aane, utvivlsomt give Anledning til et
eller andet sælsom t Sagn.
Ogsaa i Vinduesform erne m æ rker m an en tydelig Stræben efter Afveksling. For den, der
holder af den haandstrøgne Tegls Farvespil i store, rolige M urflader, m aa den m oderne Boligs
Fordring paa rigeligt Lys være ret mistrøstende, og det kan ikke nægtes, at de klassiske Pilastre,
Halvsøjler og Frontoner, som anvendtes paa Halvfjerdsernes Pudsbygninger, ganske godt m aske-
rede V induernes uforholdsmæssige Størrelse. Af den Slags er der dog intet paa Raadhuset. P ar-
terrets og øverste Stokværks V induer er firkantede; de sidste er dog særlig frem hævede af det
Kridtbaand, der løber under dem, og under dette B aand er der en Frise af rudeform ede M ursten,
som er saaledes sammenstillede, at de for Øjet danner en kraftig stiliseret Bladfrise; det ser godt
ud. Ved hver af V induernes Sider findes i M urværket en Dværgsøjle med trapezform et Kapitæl,
svagt m indende om lignende Dværgsøjler i Absalons Klosterkirke i Sorø. Første og andet Stok-
værks V induer er derim od fladbuede, og over første Stokværks Granitoverliggere er der i Spejlet
—ligesom i Forhuset —indsat en Kridtblænding, smykket med indhuggede Linier og Punkter.
U nder Vinduerne i andet Stokværk med buet Karm og altsaa uden Spejl —springer Granitsol-
bænkene ikke frem foran M urflugten; derfor er der under Solbænkene, af H ensyn til Regnafløbet,
anbragt udtungede Kobberstrimler. Praktiske H ensyn retfærdiggør saaledes Anvendelsen af disse
m orsom m e Strimler, der straks leder Tanken hen paa Tallerkenrækkerne i Køkkenet. Selv har
K unstneren brugt dem ogsaa paa Bispegaarden, og andre har taget dem op efter ham, men for-
resten stam m er de egenlig fra det renlige Holland. H er er de anbragt ovenover V induerne, for
at forhindre at Sm uds og V and fra M uren driver ned ad Ruderne. Derhos er endelig Over-
kanten af dette Stokværks V induesbuer smykket m ed den fine Form stens Frise med Zigzagbaand,
som m an atter og atter finder anvendt som Dækskifte over B uer indvendig og udvendig i R aad-
huset, paa Politistalden, Kedelhuset og R aadhushavens Hjørnepavilloner: Byvaabenets Bølge-
linier oversatte i M ursten. For at blive ved Vinduerne, da lægger m an M ærke til, at Fordelingen
af Ram m erne er en anden end den sædvanlige. H er er nemlig de store R am m er indsat foroven,
de sm aa forneden; det om vendte er ellers det almindelige, og Øjet, der har væ nnet sig til at se
de sm aa R am m er øverst i Vinduerne, har ondt ved at holde det Indtryk borte, at Vinduerne her
egenlig staar paa Hovedet. Forøvrig skyldes ogsaa denne Ordning praktiske H ensyn; naar m an
lukker de nederste Vinduer, kan m an let naa at sætte ogsaa de øverste V indueshasper paa. Im id-
lertid har K unstneren aabenbart selv væ ret vaklende, og først bestem t sig for denne Anbringelse
af Ruderne, efterat M urene var opførte. P aa begge Sider af Vindueslysningen i andet Stokværk
er der nemlig indm uret Kridtsten, der skulde have korresponderet med den vandrette Post, som
skilte de sm aa O verram m er fra de større U nderram m er.
Det er sikkert unødvendigt at gøre opm ærksom paa, hvor pyntelige M urankrene er; m æ rke-
ligere er det dog, hvor godt Krogene til Fastholdelse af M arkiserne tager sig ud paa M urfladerne,
og hvilken livfuld Virkning det gør, naar M arkiserne er slaaet ned paa de to Solsider. R undbue-
frisen foroven, med Kridtblændinger, er sm ukt og rigt formet; derover er der en Række skraat-
stillede M ursten i Kalk, og endelig den simple Gesims under den kraftige Tagrende, hvis Rende-
jern foroven afsluttes med Kløverblade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
