Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det er aabenbart de sidste, spinklere Udløbere af den nordiske Renaissances djærve og kraftige,
sandstensafdækkede Gavle. Endnu kan m an hist og her i Københavns gamle Staddele se disse
det 18. A arhundredes Gavle over Husfagaderne, og hvorledes Holbergs K øbenhavn har faaet sit
Præ g af dem frem gaar af Billederne i T h u ra’s paa Dansk skrevne V ærk med den latinske Titel
Hafnia hodierna. F ra disse gamle Husgavle har Nyrop taget Udliggerne med deres Kroge til
Hejseværk, og det er derfor intet Under, at Arbejdsbygningens Silhuet synes os saa hjemlig, selv
om K unstneren er sig bevidst, at de stiliserede Granitfugle paa Udliggerne har en ærværdig Stam -
tavle; de nedstam m er nemlig fra H orus’es Høge i det gamle Æ gypten.
13 1. „ B a g R a a d h u s e t“, se t m od V artou .
Lige til N avnet er „Bag Raadhuset" et hyggeligt, stille og fredeligt Sted, med M ønsterbro-
lægning og Plataner, og Afviserstenene forvandlede til indbydende Sladrebænke, hvor de gamle
M ænd og Kvinder kan liste hen ovre fra V artou de lune Sommeraftener. Herfra træ der m an ind
i Baghuset. Altanen øverst i Midten er forlangt gennem Stadsingeniøren til Lyskopiering; den
er saaledes ikke K unstnerens eget Paafund; sm uk er den i hvert Fald ikke. Aarstallet 1894 under
B yvaabenet i Kridtsten angiver Tiden for dette Partis Fuldførelse, og i Kridtsten læses Fynd-
sproget: Saa er B y som Borger. Terrakottaskjoldene m ed D anm arks og Roskilde Stifts Vaabe-
ner, og den Stump Rundbuefrise, der er anbragt under Byvaabenet, vil ikke gaa rigtig organisk i
Spænd med det øvrige. Til Gengæld hører selve H ovedportalen paa Baghuset, „Hvalrosporten",
til Bygningens skønneste Partier. Skønheden ligger ikke blot i de vel afvejede Forhold mellem
bæ rende og baarne Dele og i den kraftige og fine Profilering, m en den ligger navnlig i Stoffernes
Sammenstilling. Den graa Granit, det hvide Kridt og de røde M ursten er her stillede sam m en til
en fuldkommen sm uk malerisk Treklang. De, der kender vore rom anske Kirkeportaler, kan nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
