Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142. S p ejl m ed K alk m aleri o v e r en af L y s g a n g e n e s H o v e d d ø r e .
Udsmykning, der væsenligst bygge-
de paa nordiske Traditioner, uden
sydlandske, klassiske Rem iniscen-
ser. Bag om Renaissancen, og hvad
derpaa er fulgt, knyttede han Forbin-
delse med Danm arks M iddelalder og
fyldte sit Sind med Dekorationer, der
vel ikke kan kaldes særlig danske,
men som i hvert Fald er nordiske.
Og, hvad der i denne Sam m enhæng
har større Betydning end D ekora-
tionsform erne, som han dog aldrig
egenlig efterlignede: han lærte en
hjemlig Teknik at kende, der her
hjem m e har været saa holdbar, at
dens Frem bringelser har kunnet
trodse A arhundreder, og idet han bragte denne Teknik i Anvendelse paa Raadhuset, skabte han
her den sam m e maleriske Virkning som i vore Kirker fra den senere Middelalder. Efter Aar-
hundreders Forløb er D anm arks middelalderlige Kalkmalerier atter kom m et til Æ re og Værdig-
hed paa Københavns Raadhus.
Det var virkelig et G ennem brud, der her fandt Sted paa vort Dekorationsm aleris Omraade,
og det er derfor nok værd at dvæle lidt næ rm ere baade ved Frem gangsm aaden og den æsthetiske
Virkning. Kunstneren har benyttet følgende seks Farver: Svensk Kønrøg (sort), Dodenkop (violet),
Guldokker (gul), bræ ndt Guldokker (rød), Vert ém eraude (smaragdgrøn), og til det Blaa svensk
Kønrøg og ægte Kobalt. Der er m alet over den tørre Puds, „al secco“ som Italienerne siger, men
paa den friske Hvidtning. Farverne er blot blevet udrørte i V and og paasat Hvidtekalken uden
nogen Tilsætning. Kun paa et enkelt Sted, nemlig forneden inde i den østlige Gennemkørsel, er
der anvendt Kasei’nfarver; at den simple Vandfarveteknik er den bedste ser m an her, thi m edens
Kaseinfarverne skaller af forneden,
har V andfarverne holdt sig udadlelig
foroven. Det m an kalderT idensT and,
det vil sige:Solens og Luftens Indvirk-
ning paa Farverne gennem A arhun-
dreder, har naturligvis endnu ikke gna-
vet, og hvorledes det i Frem tiden vil
gaa med Farverne, kan m an jo ikke
vide; alligevel kan det allerede nu ses,
atFarverne er modstandskraftige baa-
de overfor Sol og Luft. I Buerne over
M ellembygningens aabne Svaler ud
mod G rønnegaarden er Farverne ud-
satte for Luftens direkte Indvirkning,
og i Vindueslysningerne i den østre
Bagfløjs Gange er Farverne navnlig
paa den ene Side stærkt udsatte for
Solskin. P aa intet af disse Steder er
der endnu mindste Forandring at skel-
ne. Den jæ vne og simple hjemlige
Frem gangsm aade, som vore Forfæ-
dre har brugt, har saaledes foreløbig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
