Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gede Byen dette Hus. Og saa tager Billederne fat: H er ser I den Bygmester, som tegned det
H us, som Byen byggede. —H er ser I den M and med den blanke Spade, som gravede G runden
der bar det H us, som Bygm esteren tegned, som Byen byggede, o. s. v. Alle kender den gamle
Remse. Den har her paa Borgertrappen faaet en ny Redaktion. Thi her ser m an med bestemte
M ellemrum sytten Træ stolper der i Reliefbilleder viser de M ænd, som har rejst Byens Hus. Først
kom m er —som sagt —Arkitekten, eller rettere Arkitektens Repræsentant, Konduktøren, saa G rund-
graveren; saa ser m an den vandende Betonstøber, Teglværksarbejderen m ed sin Træform , M ur-
arbejdsm anden, M ureren og Stenhuggeren, Sm eden, T øm reren, Snedkeren, Billedskæreren og
Elektrikeren, M aleren med sin Pensel og Potte, Gørtleren, Glarm esteren og Klokkestøberen, og
allerøverst oppe Kobbertækkeren, der sidder ved sit Arbejde paa Tagværket. Og ved de tre Re-
poser er der i gennem brudt Arbejde, nederst Dampspillet, saa Stenblokken, der hejses op paa
Plads, og øverst Kransen fra Rejsegildet.
E t kapitalt Indfald! Det skyldes H arald Slott-Møller, der ogsaa har givet de Tegninger, hvor-
efter Billedskærer Niels H ansen har skaaret i Træ . Trods det rastløse Liniespil i Rækværket
dvæler m an gærne her paa Trappen, hvor H uset ligesom bygges op under Ens Øjne, glæder sig
ved den D jærvhed og Kraft og det sikre kunstneriske Blik, hvorm ed de enkelte H aandvæ rkere
er taget paa Kornet og gengivne med faa Træk, saa de har faaet typisk Værdi: den landlig sin-
dige Teglværksarbejder, den slæbende M urarbejdsm and, den m utte Elektriker med et let Anstrøg
af Ingeniørens engelske Sm arthed, M aleren m ed ganske sm aa kunstneriske Præ tensioner og den
forsorne Kobbertækker. Og m an fornøj er sig over, hvorledes T ræ et er anvendt f. Eks. i Beton-
støberens islandske Trøje eller det pudsige Indfald at lade Glarm esterens Omrids tegne sig i den
i T ræ polerede Rude. Den N aturalism e, som m an ellers plejer at kalde stilløs, har her virkelig
faaet Stil over sig eller i sig. H vad gør saa det, at en og anden H aandvæ rker m um ler noget om,
at Tøm rerens Skørsav er en løjerlig Tingest, da H aandtagene vender den forkerte Vej, thi skønt
dette er utvivlsomt rigtigt, og skønt et og andet Ben er blevet for kort, bør m an dog ikke opholde
sig over sligt; m an bør i det hele taget ikke se paa Kunsten som en Fagm and, som en Snedker
eller en Skomager, men som et Menneske.
Over det sidste Trappeløb højner R um m et sig, og her kom m er m an efter, at det dog allige-
vel ikke blot er Københavns R aadhus, H aandvæ rkerne opfører, men ogsaa den hele By, D an-
m arks H ovedstad og berøm teste H avn, som der læses oppe tilhøjre baade paa Dansk og Latin
ved Prospektet af Byen —taget fra Søsiden —fra 1611, og udført paa G rundlag af det Stik efter
Jan van W ijcks „Delineation“, der fandtes paa Kong H ans’es Raadhus. Tilvenstre har m an et
Billede af Byen set fra Vestsiden, efter et Stik fra 1587, og i Lysningerne af det store Vindue er
der m alet en Borger og en Borgerkone i det 17. A arhundredes Dragter. Dog Byen er ikke alene
en Samling Huse, hvori der bor H aandvæ rkere og andre nyttige Borgere. Den bestaar ogsaa af
de M ænd, der „taarne det danske H us“. Fire saadanne M ænd er malede i Buelysningerne mellem
Forhus og Baghus over den øverste Repos. Det er, tilvenstre for Indgangsdøren til M ellembyg-
ningen, den navnkundigste af alle danske Videnskabsm ænd, Astronom en Tyge Brahe. Tilhøjre
staar en anden dansk Adelsm and fra den danske Adels store Aarhundrede, det 16., Rigshofmeste-
ren Christoffer Valkendorf. Det er ikke længe siden der blev klaget over, at Valkendorf, der som
Statholder i K øbenhavn var besjælet af den største Iver for Byens Velfærd, endnu ikke havde
faaet et synligt Æ rem inde. H er paa R aadhuset har m an altsaa stræ bt at give ham et saadant.
Lige overfor Tyge Brahe er der et Billede af en borgerlig født, A natom en Niels Stensen, den
geniale G rundlægger af Videnskaben om Jordens Tilblivelsesm aade, og lige overfor Valkendorf
staar en anden M and af Borgerstand, Ole Rømer. H an var vel ikke, som Niels Stensen, en født
K øbenhavner; han var fra A arhus; men han var Politi- og Borgm ester her i Byen, og indlagde
sig som saadan store Fortjenester af Staden. Det er dog egenlig m indre Politim ester Rømer, Ind-
fører af Lygter paa Københavns Gader, som her er foreviget; det er den geniale Videnskabsm and,
Opdageren af Lysets H astighed, m an her har for sig. H an staar —i Paris var det —og forklarer
sin Opdagelse paa sin ejendommelige letfattelige M aade. Diffusio lum inis succesiva, d. e. hans
Læ resæ tning om Lysets Hastighed, staar der skrevet over ham. Hvorledes han blev ledet til sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
