Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
navnlig paa St. H ansaften, en ægte N yrop’sk Tanke, der vilde bringe den gamle Folkeskik fra
Landet lige ind i H jæ rtet af Hovedstaden. Og hvad mere er: Tanken er i Fæ rd med at blive til
Virkelighed. „De sam virkende Fagforbund" har nemlig i Som m eren 1907 besluttet at skænke
Kom m unen en saadan Broncekum m e, udført efter Nyrops Model. Den skal rejse sig over en
ottekantet Underdel, og det hele bliver et P ar Alen i Højden. K unstneren har tæ nkt sig, at Kum m en
udvendig skal smykkes m ed de bidragydende Fagforeningers M ærker, indvendig bliver der Plads
til en Jerngryde, over hvis Kant der kunde anbringes tre Dj ævle. N aar Begblusset flam m er paa
St. Hansaften, vilde de tre Djævle komme til at staa sorte mod Ildgrunden. Det bliver noget for
Københavns Drenge! Voksne vil m aaske i deres stille Sind tænke paa, at det er det første offenlige
M indesmærke, københavnske Arbejdere har ladet udføre.
Om R aadhusets Facade er der sagt mange underlige Ting; m an har endog hæ vdet, at der
slet ikke er nogen „Fafade", eller at „Fagaden vender indad". Det er Takken for alt det Arbejde
K unstneren øjensynlig har haft, men paa den anden Side m aa det ogsaa indrømmes, at K unstne-
ren lige fra Begyndelsen af ikke har været helt heldig m ed Inddelingen. I det første Projekt af-
vejedes H ovedstokværkets dom inerende Vinduesrække af de to Udbygninger (til Politi og B rand-
vagt), m en da disse forsvandt, strøg Hovedstokværket hele Fortjenesten ind, thi Udbygningerne
genopstod i Skikkelse af de to Karnaper, der saa kraftig og godt indfatter Vinduesrækken. N aar
Stuens V induer ved sam m e Tid, i det andet Projekt, bliver tredelte, har de egenlig ingen Fordel
deraf, thi derved frem hæves Misforholdet baade opadtil og navnlig nedadtil. De sm aa K ælder-
vinduer vil ikke rigtig gaa i Spænd med disse overmægtige Herrer. Da Forsidens V induer senere
hen, i den udførte Bygning, ved Nedløbsrørene deltes i to G rupper paa begge Sider af Midtaksen,
var det atter Hovedstokværkets Vinduesrække, der høstede hele Fordelen, thi denne Inddeling
bragte en livfuldere Rytme i denne anselige Række, sam tidig m ed at de underliggende Rækker
splittedes. Den, der har noget at udsætte paa Forsidens Inddeling, m aa saaledes rette sine Anker
mod Stuens og første Sals Vinduer. Hverken i Form , i Størrelse eller Inddeling staar de rigtig
godt i Fagaden. Men naar m an fra deres T rip-T rap-T ræ sko løfter Blikket til Hovedstokværket,
forstaar m an øjeblikkelig, at bag disse statelige, tredelte Vinduer, med Stenposter og blyindfattede
Ruder, m aa Bygningens anseligste Rum ligge. Foroven er Vinduerne frem hævede af de plastisk
udførte Bryn og Aflastningsbuernes rolige Linier, forneden af det bladbaarne Gesimsbaand.
Oprindelig vilde K unstneren ogsaa have udhæ vet det underliggende Stokværk, først ved to, se-
nere ved et enkelt gennem gaaende Baand, men han har rigtig følt, at denne Hovedstokværkets
Udm ærkelse blev dobbelt iøjnefaldende, naar den var enestaaende. Og til Vinduesrækken slutter
sig H alvstokværket foroven med Sm aabuernes rappe Linieflugt og de vagtsom m e Glugger; det
ser ud, som vaagedes der særlig over Beletagen. Ogsaa paa Forhusets Sidefløje er H ovedstok-
værkets V induer af stor og afgørende Virkning, thi m edens de underliggende V induesrækker
flugter med Bagfløjenes, løfter Hovedstokværkets V induer sig og bliver saa store. Nu, m ærker
man, nu kom m er det betydningsfulde.
Ikke for intet har Nyrop som Dreng vandret i Skyggen af Absalons Klosterkirke. „At Billedet
af Æ rkebiskop Absalon som Stadens G rundlægger er selvskrevet til at indtage en Hovedplads
paa Raadhuset, har væ ret i min Tanke lige fra først af", hed det i en Skrivelse fra Bygmesteren,
og det ses ogsaa af den første Konkurrenceskitse. Absalon skulde, i Følge den sam m e Skrivelse,
frem træde som en næ sten fritstaaende Skikkelse i højt Relief, iført et prægtigt Ornat, med Sværd
og Krum stav, omgivet af en kobberdrevet Ram m e og paa en m ønstret Baggrund af Kobber, med
V aabenm æ rker og Indskrifter, alt stærkt forgyldt og beskyttet af et sirligt lille T ag eller en kobber-
klædt Baldakin. Med Ram m en skulde det hele være c. 3’/4Al. bredt og 71
/2Al. højt, og med B alda-
kinen ix 1
/2 Al. højt. Det vilde „vistnok kunne gøre et Indtryk, der —paa sin M aade —svarer til
vor Forestilling om Absalon: et paa G rund af Fjæ rnheden usikkert, m en stort og straalende Bil-
lede." Saadan lød Program m et. Vilhelm Bissen har i sin Model henholdt sig til Frem stillingen
paa den Ligsten, som den sidste katolske Abbed i Sorø, H enrik Kristensen Tornekrans, 1536 har
ladet lægge over Absalons Grav, men Bissens Absalonfigur er højere, rankere, har m ere Stivelse
i Ryggen, og de lodrette Linier gennem Skikkelsen er med fuld Bevidsthed kraftigere fremhævede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
