Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N aar Bissen har draget det haandsbrede B aand, Palliet som det kaldtes, Tegnet paa den erke-
biskoppelige Værdighed, ikke blot ud over Messehagelen, men videre ned over baade Dalm atika
og den underliggende Alba, saa er det, fordi den lange, lodrette Midtlinie tjener til at frem hæve
Skikkelsens Strenghed og Alvor; i Virkeligheden naaede Palliet nok ikke ud over M essehagelen
(og var betegnet med fire, ikke som her med syv Kors). M ønsteret i M essehagelen, Fugle, H jæ rter
og Kors, er taget fra et Pudevaar af Silke i St. Knuds Helgenskrin i Odense. Med M itra paa H o-
vedet, Sværdet i den ene, K rum staven i den anden behandskede H aand staar Absalon i fuldt
Skrud, ikke som et levende Væsen, m en —i Overensstem melse med Bygm esterens Tanke —som
et fjærnt og straalende Billede, med gyldent Aasyn, Blikket rettet ud i Luften, ovenover Hovederne
paa Stadens Befolkning, i hvis daglige Sm aaligheder Byens G rundlægger ikke har nogen Andel.
Omskriften indenfor Ram m en lyder: Erkebiskop Absalon MCXXVIII-MCCI. Siællands Biskop,
denne Stads Grundlægger. Forneden ved hans Fødder ser m an Lunds Erkesæ des og Roskilde
Bispestols Vaabener, paa Plinten staar Bogstaverne S. D. G. (Gud alene Æ ren), og ud for R am -
men læser m an Aarstallene 1165, det A ar da Borgen ved H avn m aaske blev anlagt, og 1895, det
Aar, da m an naaede saa højt med Forsidens M urværk.
M an m ærker tydelig, at dette guldstraalende Palladium , hvis Spids bringer lidt Ravage i
Rundbuefrisen, ikke skal gaa i Spænd med Fagaden, men netop er anbragt paa den som noget
fremm ed og enestaaende; man m ærker dets Undtagelsesstilling dobbelt, naar m an ser hvor godt
de to K arnaper hviler i Facaden og slutter sig til Vinduesrækken. Hovedstokværket er som et
kraftigt M andskor, m en Absalonfiguren synger solo. M an m aa i det hele taget være lidt varlig
med straks fra det ualmindelige at slutte til det mislykkede. K unstneren har aabenbart ikke faaet
det ud af de fire Kridtbaand forneden, som han havde ventet sig; de virker lidt tørt tegnebrædts-
agtigt; og paa Festsalens ændrede Dim ensioner har K unstnerens sindrige Indfald ikke ganske
kunnet bøde; den Afslutning og Ro over Forsiden, som Skitsens skraanende Tagflade gav, er
m an nu kom m et til at savne. Derimod ligger Kælderens firkantede Vinduesrække fortræffelig i
den spidshuggede Granitsokkel, hvis anselige Højde er af god Virkning, og Hovedportalens milde
Runding, der løfter sig op til andet Stokværk, er sm ukt arbejdet ind i Fagaden. Man studser vel
et Øjeblik over, at det gennem brudte Spejl strækker sig ud over H alvrundingen, thi det er usæ d-
vanligt; m en her er det godt begrundet af H ensyn til Lyset i Forhallen.
M an studser ogsaa naar m an kom m er f. Eks. fra H erholdts Bygningskunst med dens T il-
rettelægning af klassiske Form er. I Profileringen er Nyrop ikke gaaet ud fra det overleverede.
Men er det egenlig til Skade for Raadhusfagaden, at Tovsnoningen i Granit, der er lagt over Sok-
kelen, ikke har noget klassisk Forbillede? Virker det sam m e Motiv ikke nok saa fortræffelig oppe
over Konsolerne, der bæ rer Kransgesimsen? Og er ikke denne kraftig udladende, uklassiske Krans
i to Afsæt ret beset en herlig Afslutning paa Bygningen foroven? Eller se paa den sprøde, krusede
Gesims under Hovedstokværkets Vinduesrække, og læg M ærke til den djærve, svulm ende Profil
af K ældervinduernes Stenram m er, ypperlig afpasset efter Graniten. Gør det nogen Fortræ d, at disse
Ting ikke er klassiske? Svaret er allerede givet derved, at R aadhusets Profileringer, der ikke har
rigtige Forbilleder, selv saa sm aat er blevet forbilledlige. Skulde m an endelig udpege noget, der
er fuldkom m ent i sin Art, vilde det være, hvor mesterligt, virkningsfuldt den lille Dør ind til Fest-
salen er anbragt midt i Fagaden; ved sin Lidenhed lader denne D ør nemlig Facaden syne saa
stor og mægtig. P aa lignende M aade føler m an først rigtig de store Forhold i Forhusets Sidefløje,
naar m an ser de smaa Døre højt oppe i Tindem uren bag H jørnetaarnene. Og den smukke Altan
med Frederik IIFs og Sofie Amalies forgyldte Rytterbilleder i Sm edejernsgitteret fanger Blikket
og holder godt sam m en paa Fagaden.
Det er overhovedet ikke let at blive færdig med R aadhusets Fagade paa en Studs. Ved sine
m ange Enkeltheder opfordrer den til Dvælen; den giver baade U nderholdning og Belæring af
forskellig Art. Den, der vil gaa Kunstnerens H ensigter efter, kan m ærke sig, hvorledes de stive
Linier af Forhustagets Rygninger og Kobberrendens kedelige Horizontalism e oplives af de spiral-
snoede Kobberblade, der virker som gotiske „Krabber", og den, der fordyber sig i Farve virkningen,
m aa ogsaa gøre sig Rede for, hvorledes Forgyldningen er anvendt sam m en med Stoffernes egne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
