Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Giveren vilde m an i gamle Dage have kaldt for Stifteren. Rum m et beherskes dog af Fru
Slott-Møllers store, farvede Kridtstensrelief ovenover de indvendige Svingdøre. M an ser, foruden
den hvide Kridt, navnlig blaat, grønt og gult, og desuden sort, og m an kan finde Anledningen til
denne Frem stilling i O. Nielsens Bog om København i M iddelalderen (S. 67 ff.), hvor det berettes,
at i den ældre Middelalder, det 13. A arhundrede, styredes Byen af Roskildebispens Foged og 12
af Bispen indsatte Raadm ænd. K unstnerinden har nu tæ nkt sig, at dette „Byens ældste R aad“
har holdt sine M øder i fri Luft under et stort Træ , i Overensstem m else med Byens landsbyagtige
Karakter, og Relieffet viser Bispens Foged, Stam fader til senere Tiders Overpræsidenter, sid-
dende i M idten under Bytræet paa et ophøjet Sæde. E n af hans Svende staar bag ham, og i Bag-
grunden ser m an Borgens tre hvide T aarne og de tre blaa Felter, de tre danske Sunde. Til begge
Sider staar eller sidder de tolv Raadm ænd. U nder Relieffet er der en Kridtstensfrise, der fort-
sæ tter sig videre hen over Halvsøjlernes Hoveder. H er er 25 M ænd anbragt med gyldne Skjolde,
der bæ rer Lavsm ærker, altsaa R epræ sentanter for Byens H aandværkere. I H alvrundingen over
Relieffet ser m an i Keramik og i ganske kort Begreb Byen og K øbm ændene, som bringer deres
V arer dertil fra Skibene. Til denne plastiske Udsm ykning slutter sig de grønne, glaserede Blade,
der er indsatte i Puds i Felterne mellem Buerne og Halvsøjlerne. De er leverede af Lervarefabri-
kant G. Eifrig i Valby, hvis højst originale Tilbud i Form af en Platte endnu opbevares i det ene
af Raadhusets M odelkamre. P aa Kalkstens-M idtposten er Stadens kronede Huldgudinde hugget
efter Fru Slott-Møllers Model. Figuren vidner om Fortrolighed med hin yndige, middelalderlige
M adonnastatue, der staar foran den nordlige Tværskibsportal paa Notre-Dam ekirken i Paris, og
paa lignende Vis som denne G udsm oder kærtegnende holder det lille B arn Jesus, holder Stad-
gudinden henrykt kærtegnende en lille Model af Raadhuset. Ovenover Hovedrelieffet læser man
Ordene: Saa er By som Borger. Da de jo nu næ sten er bevingede, er det nok værd at afskrive den
Forklaring, K unstnerinden selv gav, da hun indsendte sit Konkurrencearbejde. „De er valgt" —
hedder det —„for at lægge hver den, der træ der over Raadhusets Tæ rskel paa Sinde, at for Byens
Blom string og Anseelse, dens Love og dens Raad, bæ rer hver Borger sin Del af Ansvaret."
Der var ikke mindste Gran af Galanteri, dengang Agnes Slott-Møllers Arbejde blev foretrukket.
Em net var i og for sig et Guldfund; det føjede sig som den naturlige Begyndelse ind paa den givne
Plads; og i kunstnerisk H enseende hævede Skitsen sig højt over alle de andre indsendte Arbejder,
syntes endog at varsle om nye B aner for dansk Billedhuggerkunst. T hi paa tvæ rs af den plastisk
gennemspillede Renaissance og dens Forudsætning, Antiken, havde K unstnerinden knyttet F or-
bindelse med M iddelalderen, faaet fat i dens strenge, naive og ensformige Komposition, dens simple
Linieføring, dens brede Syn paa Form en, dens stive Bevægelse og hele tilbageholdne Udtryks-
maade. Helt er det nu ikke lykkedes at overføre til Modellen, hvad der var antydet i Skitsen. De
tvende Anstødssten har været: Sam tidens N aturalism e og uselvstændig Imitation. Der er et lidt
tørt N aturstudium f. Eks. i H ovederne paa det store Relief, og Im itationen har givet navnlig H aand-
værkerfigurerne noget altfor stift og dødt. M an m ærker kort sagt Anstrengelserne for at holde den
Stiltvang, K unstnerinden har underkastet sig, m en m an ser, at det ikke helt er lykkedes, og m an
kan tydelig iagttage den uøvede H aand i noget saadant som Behandlingen af de store Figurers
Draperier. H vor indholdsrige kunde ikke M iddelalderens tailleurs-imagiers gøre slige Klædebon!
Hertil kommer, at Samspillet mellem Forhallens bredt og djæ rvt gennem førte arkitektoniske Enkelt-
heder og disse noget ængstelig udførte Billedhuggerarbejder kun er saa som saa. Men alligevel er
det værd at mærke, at en dansk Kvinde har udført det første Kunstværk, der m øder den indtræ -
dende i Rigshovedstadens Raadhus, og dette Værk gør paa ingen M aade denne H æ dersplads Skam.
T ræ der m an ind i den lukkede Korsgang, der omgiver Raadhushallen paa de tre Sider, træffer
m an atter den fordringsløse og indtagende Rum behandling og Udstyrelse, der gør R aadhuset saa
hyggeligt. Gulvet er lagt med slebne gullandske Fliser, V induerne er anbragte i brede Fordyb-
ninger, de hvide K orshvælvinger og Vægge oven over de høje, graam alede Paneler, de flammede
M ursten og især Kalkdekorationerne tjener til at gøre Gangene pæne og pyntelige. Forøvrig er
det almindelige Kontorlokaler, der ligger bag denne Korsgang. Kun H ovedkassererkontoret har
faaet en særlig Udstyrelse; i Loftet er der nemlig i Stuk udført danske middelalderlige M øntpræg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
