Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274. R a a d h u se t se t fra In d u str ifo r e n in g e n s H jørn e. F o to g ra fi fra 1906.
Efterat Høyen havde talt og skrevet, byggede H erholdt og Herholdts Elever. M an m ærker, hvor-
ledes de jyske Granitkirker har givet Nyrop Lyst til at tum le med Graniten, og Absalon er for
K unstneren ikke blot den store Fædrelandsven, men ogsaa M urstenens lykkelige Elsker. „I m in-
derne fra D anm arks storhedstid under V aldem arerne —skrev en norsk Arkitekt sm ukt og rigtig —
har visselig M artin Nyrops kunstnertanke havt sit udgangspunkt". V aldem arernes M urstenskunst
i hans Barndom segn har givet ham Motiver, Impulser, og har sat et af H ovedprægene paa Byg-
ningen; stærkest og tydeligst kom m er det frem i Forhallen. Men K unstneren er ikke gaaet lige-
gyldig forbi, hvad der er sm ukt og godt i de følgende A arhundreder. I G rønnegaarden er der et
Pust fra den senere M iddelalders Klostergaarde, den forsvundne Absiskroning fra L unds D om -
kirke klinger tre Gange igen paa Raadhuset, og i R aadhusets maleriske Udsm ykning er det sen-
middelalderlige Kalkmaleri født til Live paany. F or Udform ningen af Bygningens H ovedparti
har de danske „Herreborge" fra Reform ationsaarhundredet haft afgørende Betydning, og iH oved-
stokværkets Vinduer og i Festsalen m æ rker man, hvor godt K unstneren er hjem m e i den danske
Renaissance under Frederik II og Kristian IV. G ennem G avlkransen er der slaaet Bro mellem
vor Tid og Holbergs København, og selv D anm arks forhistoriske M indesm ærker har paavirket
K unstneren; de store Bronceringe foran H ovedindgangen nedstam m er eksempelvis fra Bronce-
alderens Halsringe, som K unstneren kender fra Nationalm useet.
Visselig er den dybtgaaende Viden og Forstaaelse af Fortidens danske Kunst ejendom m e-
lig for Raadhuset, men hvad det giver er dog ingensinde „Aktstykker". Fortidens Kunst er flittig
blevet raadspurgt, men den er ingensinde blevet afskrevet. Den er G rundlaget og Kilden, og ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
