Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V aaben, Krone, M itra, Borgen). —Staden og Borgen indtages og ødelægges ai Hansestæderne
1 3 6 8 -1 3 6 9 (Flam m er, Spydspids). — Kristian den Første grundlægger Universitetet 1 4 7 9 (Kroner,
Ugler). — Kristianshavn og Nyboder anlægges. Havnen udvides. Børsen bygges. 1 6 0 4 -1 6 4 2 (om
Kristian IV ’s gyldne, kronede Navnetræk). —Staden hærges a f Pest og stor Ildsvaade. 1711. 1 7 2 8
(Gravkors, Flam m er). —Ludvig Holberg grundlægger den danske Skueplads 1 7 2 2 (Blomster, ko-
miske Masker). — Videnskabernes Selskab og Akadem iet for de skønne Kunster oprettes. 1 7 4 2 .
1754 (Ugler, Blomster). —Slaget paa Reden. Stadens Bombardement. 2 . April 1801. 2 .-5 . Septbr. 1 8 0 7
(Blokskibe, Granater). —Det store Folketog fra Raadhuset til Slottet 21. Marts 1 8 4 8 (sm ældende
Splitflag, Kroner).
I M iddelalderen var det almindeligt, at den kristelige Betydning af Kirkernes m ange sæl-
som m e Billeder blev udlagt for M enigheden; m an burde give danske Skolebørn en Tim e i F æ dre-
landets Historie her inde i Raadhushallen.
Men det er ikke blot hvad m an kunde kalde Bygningens Udenværker, de plastiske og m ale-
riske Dekorationer, der er såa let fattelige og im ødekom m ende overfor Beskueren. Ogsaa Byg-
ningens rent arkitektoniske Dele er saa let forstaaelige, at de slet ikke kræver Forudsætninger.
Det kom m er deraf, at Bygm esteren ikke har skabt sit V ærk ud fra fremmede og nedarvede Skøn-
hedsforestillinger, men ud af megen Viden om Fortiden dog alligevel stedse har stræ bt at arbejde
frisk fra Leveren. Den m aa være underlig skabt, som ikke bliver festlig stem t af Raadhusets liv-
fulde, glade, guldflimrende Forside, og enhver fatter hvor vel betænkt det er, at den lange, golde
Nordside har faaet sit Symbol i det ensomme, højtragende Taarn, m edens Symbolet paa den lyse
Solside, hvortil H avens Frodighed slutter sig, er blevet Trappehusets rige og frugtbare Gavl, der
ligesom yngler for Beskuerens Øje. M an behøver ogsaa blot at minde om, hvorledes Borgertrap-
pen er stem t sam m en m ed det nordlige Lys, Præ sidenttrappen med det sydlige, for at disse to
H ovedtrappers forskellige Præ g straks kan træ de lyslevende frem i Erindringen: Borgertrappens
dæm pede, solide Egetræ svæ sen og Præ sidenttrappens flunkende Fornem hed. Eller tag Grønne-
gaarden med det plaskende Springvand og den omgivende Arkitektur, en Oase midt i Arbejds-
bygningen, den store Lysgang med sit aabne, rastløse Arbejdspræg, de fredelige Gange, den hvide,
lyse R aadhushal med det lette Skær af Vemod, som gærne er indflettet, naar Danske holder Fest,
Søjlegangens store Form er, der slutter sig om de navnkundige Hedengangne, og Festsalens helt
overvældende Glæde, —enhver fatter straks, hvor K unstneren vil hen, og enhver gribes øjeblikke-
lig af den Stemning, K unstneren har stræ bt at give Udtryk. Det er dog ikke blot Rum m enes Virk-
ning, der er saa klar og let forstaaelig; det sam m e gælder om G rundplanens Hovedtræk. M an
behøver ingenlunde at være Arkitekt for at erkende, at K unstneren har truffet H ovedet paa Søm -
m et, da han lagde B orgerrepræ sentanternes Sal, Bygningens H jærteblad, midt ind i det store
H us, ovenover Arkivet, og der hører ingen Forudsæ tninger til at begribe det smukke og betyd-
ningsfulde i Festrum m enes Placering: udadtil behersker de Forhusets Udsider, indadtil holder
den alvorsfulde Søjlerække Vagt foran dem, og de er lagt saaledes, at m an m aa opsøge dem for
at komme til dem. Vil m an m ed andre Ord end let fattelig, let forstaaelig eller lign. betegne den
Kunst, der har skabt Raadhuset, kunde m an sige det saaledes: R aadhuset er blevet et folkeligt
Bygningsværk.
Det laa i Program m ets Ordlyd, at R aadhuset skulde opføres af ægte M aterialier, m en K unst-
neren har gjort mere end at holde sig til Lovens Bogstav. M an m ærker, at han elsker sine M ate-
rialier som V idenskabsm anden elsker sine Bøger; han har faaet alle os Danske til at holde af den
bræ ndte Sten, G raniten og Kridtstenen. Intet andet Sted i D anm ark er disse jæ vne, hjemlige
Byggeem ner blevet saa fuldkommen behandlede, saa kunstnerisk gennemspillede. Det er med
blandede Følelser, m an rundt omkring i L andet ser „Raadhusm otiver" dukke op, men de vidner
i hvert Fald om , at R aadhuset er slaaet ned i den almindelige Bevidsthed, og de tjener ingen-
lunde til Forklejnelse for Originalerne; ved deres overfladiske Anvendelse frem hæver de, hvor
vel begrundede og vel overvejede de originale M otiver er. Ja det er næppe for meget sagt, at
den Sans for god Bygningskunst, der er vakt her i Landet, for en m eget stor Del netop har suget
N æring af Raadhuset. Det Slægtled af Arkitekter, hvortil Nyrop hører, har lagt V ægt paa en selv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
