- Project Runeberg -  Raskolnikow /
46

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

andet gods eller til udlandet. Du kan selv forestille
dig, hvad hun led! Forlade hans hus paa staaende
" fod, kunde hun ikke, for det første for gjældens
skyld og dernæst ogsaa for at skaane Marfa Petrownay;
som øieblikkelig vilde ha fattet mistanke. Følgen
deraf vilde igjen være tvedragt i familien, og
hellerikke for Dunja selv vilde det være løbet af uden en
opsigtsvækkende skandale. Der var ogsaa fuldt op
af andre grunde, saa Dunja i intet tilfælde kunde
” gjøre regning paa at komme til at forlade dette
skrækkelige hus, ialfald ikke paa seks uger endnu.
Du kjender jo Dunja og ved, hvor forstandig hun er,
og hvilken karakterstyrke hun besidder. Hun kan
holde meget ud, og selv om hun bringes til det
yderste, er hun for overlegen, til at. det er let at faa
hende til at miste fatningen. For at skaane mig,
skrev hun ikke engang altsammen til mig, skjønt vi
ofte meddelte os gjensidig til hverandre. Men saa
kom løsningen ganske uventet. Marfa Petrowna stod
engang paa lur efter sin mand, da han nede i haven
tiggede Dunetsjka om at bønhøre ham. Hustruen
havde mistydet altsammen og udslængte beskyldning
mod Dunetsjka for. at hele skylden laa hos hende.
Der opstod en frygtelig scene nede i selve haven.
Marfa Petrowna vilde ikke høre paa nogenting; hun
slog endogsaa til Dunja, skreg og bar sig i det
uendelige og endte med straks paa flækken at sende hende
hjem til mig paa en bondekjærre. Alt, hvad hun eiede,
linned, klær og saa videre blev uindpakket og
hultertilbulter slæmgt op paa vognen. Og saaledes
forhaanet og fornærmet maatte Dunja i styrtregn, paa en
aaben bondekjærre kjøre de sytten werst, som det
var derfra hjem til os! Tænk saa selv efter, hvad
jeg skulde ha svaret dig paa det brev, jeg for to
maaneder tilbage modtog fra dig? Jeg var fortvilet;
skrive sandheden til dig turde jeg ikke, — den havde
bare gjort dig ulykkelig, oprørt og forbitret dig,.og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free