Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
denne særdeles praktiske mand benyttet til at dreie dem
en næse: bagagen koster naturligvis ikke paa’ langt
nær det samme som reisen; kanhænde gaar den frit
med. Skulde de sletikke ha havt tanke for dette, eller
vil de bare ikke se det? Og det lar de sig nøie med !
Og naar man saa husker paa, at dette er deres forholds
blomstringstid, og at træet først senere viser sine sande
frugter! Hvad er det, som her først og fremst er at
fæste sig ved? -Ikke ved gjerrigheden, ikke ved
lusetheden, men tonen, som gaar gjennem det hele, —
den er det! Paa den skjønner man ogsaa, hvad tonen
vil bli i deres ægteskab senere; det er en advarsel!
er sOg derpaa erngglet, mor lar det staa til, som det
kan. Hvad har hun tilovers, naar hun vel er kommet
til St. Petersburg? ’Tre rubler, eller to »smaasedler«,
som hun .…. . . gamla pleier at udtrykke sig ....
hm! Og hvad er det saa hendes mening senere at
ville leve af her i St. Petersburg? Derpaa er hun
dog allerede paa det rene med sig selv, at de, naar
"Dunja er gift, for visse grundes skyld ikke mere kan
komme til at leve sammen, ikke engang i den første
tid!’ Den elskværdige mand er øjensynlig allerede
fremkommet med antydninger, hvormeget mor ogsaa
værger sig mod mistanke herom. »Jeg vil selv afslaa
det!« . Hvad er hendes mening, og paa hvem stoler
hun da? Paa sin pensjon paa hundrede og tyve rubler
og sit afdrag paa gjælden til Wassilij Iwanowitsch?
Hun strikker uldskjærf og broderer manschetter; med
det ødelægger hun sine gamle øine, og det indbringer
hende tyve rubler ved siden af de hundrede og tyve;
jeg ved det. Altsaa er det ene og alene paa in
Lushins ædle sindelag, hun bygger. .»Han vil selv
foreslaa hende det, vil tigge hende derom.« Ja,. hold
endelig lommen rigtig aaben! Og slig gåar det
bestandig »mit diesen. Schillerschen schonen Seelen«; de
smykker lige til det yderste mennesket med
paafuglefjædre, lige til sidste øjeblik haaber de bestandig bare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
