Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—
Den eneste, med hvem han stod paa en smule
mere fortrolig fod, var Rasumichin; det vil da sige,
ikke egentlig fortrolig, men paa en mere meddelsom
og oprigtig. Og forresten vilde det ogsaa ha havt sin
vanskelighed at. stille sig anderledes overfor
Rasumichin. Det var en svært munter og meddelsom gut,
godmodig og ligefrem, men der laa baade dybde og
ærekjærhed gjemt under det ligefremme ”væsen.… Det
var bare de bedste mellem kammeraterne, som opfattede
ham rigtig; men alle var de glad i ham. Om han ogsaa
undertiden gjorde indtryk af at være næsten vel
jevn’ i sit væsen, var han alligevel alt andet end
dum. Han havde et udtryksfuldt ydre: var stor,
mager, bestandig daarlig barberet, sorthaaret. Han holdt
undertiden af at ægle sig ind paa folk, og havde ry
for at være en Herkules. Engang en nat slog han en
kjæmpemæssig nattevægter i gaden med et eneste
kraftslag.. Han kunde drikke som en børstenbinder,
— men kunde ogsaa ganske la det være. Han begik
ogsaa dumheder undertiden, og det ovenikjøbet
utilgivelige, men han kunde ogsaa være rigtig pyntelig.
Desuden var der ogsaa den omstændighed ved
Rasumichin, at der ikke var den ting til, som kunde sætte
” ham i ondt humør, og at.han aldrig lod sig -kue af
forholdene, de maatte se aldrig saa fortvilede ud.
Om han bodde paa et tagkammer, om tarmene
skreg paa ham eller han holdt paa at fryse ihjæl, —
der var ingenting, som kunde berøve ham fatningen.
Det var rent ynkelig smaat for ham, men han kneb
sig alligevel igjennem med ,alslags smaaarbeider, uden
hjælp fra andre, ganske alene. Han havde en mængde
kilder, hvoraf han øste, — naturligvis arbeidskilder.
Engang saa han sig en hel vintér igjennem ikke
istand til at ilde hybelen sin og udtalte da som sin
formening, at dette igrunden var behageligere, fordi
man sov bedre i kulden. Nu havde ogsaa han. seet
sig nødt til at forlade universitetet, men ikke paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
