Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Klokken var ikke fuldt ni, da han gik over
Høtorvet. Alle handelsmænd holdt paa at lukke
sine torveboder, ryddede sine varer bort og gik
hjem: Ogsaa kjøberne fjernede sig. Alslags løsdrivere
og sluskepak stimlede sammen udenfor værtshusene
og i de tilgrænsende skidne, stinkende gaardsrum,
men især omkring øl- og brændevinssjapperne.
Raskolnikow foretrak disse bydele og de tilgrænsende
gader, naar han gik og drev omkring uden egentligt
maaål. Her var der ingen hovmodige tilskuere, som
la mærke til. hans egen. fillede paaklædning, og han
kunde, uden at vække anstød hos nogen, la sig se i
hvad paaklædning som helst. Henne paa hjørnet af
R.-gade var der et ægtepar, som paa to borde
handlede med traad, med baand, bomuldstøier og saa
videre. Ogsaa de holdt netop paa at bryde op, men
havde forsinket sig med en faddersladder med en
bekjendt af sig. Denne bekjendte var Lisaweta
Iwanowna, eller ganske simpelt Lisaweta, som man
sædvanligvis kaldte hende, den yngre søster til den gamle
enke og pantelaanerske, Aljona Iwanowna, hos hvem
Raskolnikow havde været for at stampe. uret sit og
gjøre sin prøve. Han havde allerede kjendt denne
Lisaweta i længere tid, og hun kjendte ogsaa ham
en smule. Hun var et stort, grovt, sky og undseligt,
enfoldigt, næsten blødhjernet kvindfolk paa omkring
femogtredive aar, som af søsteren blev holdt i en
tilstand af fuldstændigt slaveri næsten. Lisaweta maatte
arbeide for hende nat og dag, rystede af angst for
hende og lod sig endogsaa dænge af hende. Hun
stod, med en bylt under armen, grundende foran
ægteparret og hørte opmærksomt paa dem, mens disse
søgte at gjøre hende noget begribeligt. Da
Raskolnikow pludselig fik øje paa hende, følte han sig saa
besynderlig berørt, ligesom truffen, og det skjønt
mødet i sig selv ikke havde det mindste usædvanligt
ved sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
